Fra: Christian Sauer [mailto:csa@vd.dk]
Sendt: 30. marts 2006 08:59
Til: Jan N. Henriksen
Emne: Hovedlnadevje 111, Ring 4, GF Egebjerglund SYD ( j.n.r 015-111-C0202)

 

 

Med tidligere brev har De med henvisning til trafikaftalen af 5. november 2003 anmodet Vejdirektoratet om, at fremskyde de nævnte tiltag til støjdæmpning langs statsvejnettet, samt anmodet om, at den planlagte udskiftning af belægningen på Ring 4 bliver fremskyndet.

 

Vejdirektoratet må beklage, at der ikke indenfor en overskuelig periode vil være frie midler til rådighed, der kan afhjælpe støjgenerne i Deres boligområde, hvilket bl.a. skyldes, at der er mange andre strækninger langs statsvejnettet, der er mere støjbelastet,

 

Strækningen ud for Deres Grundejerforening vil naturligvis fortsat indgå i vores landsdækkende støjkortlægning, som danner grundlag for fordeling af fremtidige midler til støjbekæmpelse langs statsveje.

 

For god orden skyld skal det oplyses, at der ikke i Vejloven, Miljøbeskyttelsesloven, eller i anden lovgivning fastsat bestemmelser, der pålægger vejmyndigheden at etablere støjdæmpning langs eksisterende veje.

 

Regeringen indgik i januar 2004 sammen med partierne bag efterårets forlig om de kommende års investeringer på trafikområdet en aftale om, at der over de kommende år afsættes et beløb på over 100 mio. kr. til støjdæmpende tiltag langs det eksisterende statsvejnet.

 

I forbindelse med aftalen blev der lagt vægt på, at der foretages en prioriteret indsats på baggrund af en kortlægning af støjen, således at det sikres, at der opnås mest mulig støjdæmpning pr. investeret krone, samt at antallet af støjramte boliger, der er udsat for vejstøj over 65 dB, skal reduceres. 

 

Vejdirektoratet har for at leve op til denne målsætning, samt for at sikre et ensartet og objektivt grundlag for beslutninger om støjbekæmpelsesindsatsen - og dermed anvendelsen af den på finansloven afsatte støjpulje - gennemført en omfattende kortlægning af vejstøjen på statsvejnettet. Der vedlægges kort , der viser de aktuelle støjforhold i området. Klik her hvis du vil se kortet.)

 

Den prioriteringsmodel, der lægges til grund ved udvælgelsen af de strækninger, hvor der først etableres støjdæmpende foranstaltninger, opererer med flere kriterier - herunder et kriterium om, at indsatsen skal give de største forbedringer pr. investeret krone.

 

Dette bevirker bl.a., at længden af den pågældende strækning og antallet af stærkt støjbelastede boliger er faktorer, der er væsentlige for udvælgelsen.

 

De begrænsede midler til støjbekæmpelse prioriteres først anvendt i områder hvor der er helårsboliger opført før 1984 og døgninstitutioner med længerevarende døgnophold, der har støj-belastning på over 65 dB over døgnets 24 timer.

 

Selv om et boligkvarter har stærkt støjbelastede boliger og falder ind under målsætningen om at reducere støjbelastningen, så skal der dog være forholdsvis mange stærkt støjbelastede boliger i forhold til andre strækninger langs statsvejnettet af samme længde for at der kan forventes planlagt støjdæmpende foranstaltninger inden for en overskuelig årrække.

 

Vejdirektoratet har ikke bevillingsmæssige muligheder for at fremskynde en udskiftning af belægningen af støjmæssige hensyn. 

 

Venlig hilsen

Christian Sauer

Landinspektør
Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
Postboks 9018
1022 København K
Telefon 3341 3333, Direkte 3341 3680, mobil 2087 5341

Telefax 3315 6335
Vejdirektoratet.dk