Grundejerforeningen EGEBJERGLUND-SYD
 

Vil du have teksten læst op? En "oplæser" kan hentes her.

Startside
Bestyrelsen
Naboskab
Sneordningen
Generalforsamlingen
Vedtægter
Beboerannoncer
Historie
Billeder
Links
EjendomsmæglerFAQs

                                                            Vejdirektoratet

Niels Juels Gade 13

Postboks 9018

1022 København K

Tlf. 33413333

Fax 3315 6335

vd@vd.dk

www.vd.dk

 

3. november 2004

Journalnr, 025-111-CQ202-1

Sagsbehandler

Christian Sauer

Direkte t1f. +45 3341 3680

csa@vd.dk

 

Grundejerforeningen Egebjerglund-Syd

V/ Jan N. Henriksen

Pæremosevej 23

2750 Ballerup

 

 

Støjgener fra Ring 4 (hovedlandevej 111).

Med brev af 27. november 2004 har De med henvisning til Vejdirektoratets brev af 8. november 2001 anmodet om at der etableres støjdæmpende for­anstaltninger langs Ring 4 udfor grundejerforeningens område, ligesom De anmoder om en fornyet støjmåling.

 

Vejdirektoratet kan oplyse, at vi efter aftale med Trafikministeriet har igangsat et forsøg med udlægning af støjreducerende belægninger på en godt 3 km lang strækning af Køge Bugt Motorvejen ved Solrød fra Cement­vejen til Åsvej.

Belægningsforsøget ved Solrød har til formål at tilvejebringe et bedre grundlag for en beslutning om hvilke belægningstyper, der mest hensigtsmæssigt kan anvendes ved fremtidige udskiftninger af slidlaget på statsvej­nettet, når der er behov for at tage særlige støjmæssige hensyn.

Regeringen har sammen med forligspartieme bag Trafikaftalen af 5. no­vember 2003 - Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokra­terne - aftalt, at der over de kommende år afsættes et beløb på over 100 mio. kr. til støjdæmpende tiltag langs det eksisterende statsvejnet.

Der lægges i den forbindelse vægt på at der foretages en prioriteret indsats, således at det sikres, at der opnås mest mulig støjdæmpning pr. investeret krone.

Vejdirektoratet foretager løbende kortlægninger af støjen langs statsvejnet­tet. Disse kortlægninger vil i forbindelse med støjbekæmpelsesindsatsen over de kommende år blive opdateret. Denne opdaterede støjkortlægning vil indgå i grundlaget for prioriteringen af de midler, der forventes afsat på de kommende års finanslove til støjbekæmpelse langs det eksisterende stats­vejnet.

Vejdirektoratet arbejder i øjeblikket på at opdatere den landsdækkende støjkortlægning. I den forbindelse vil der også blive redegjort for støjforholdene i Jeres område.

 

Strækningen ud for grundejerforeningens område vil naturligvis på bag­grund af de nye støjkortlægninger - ligesom den øvrige del af statsvejnettet - indgå i den samlede prioritering af den fremtidige støjbekæmpelsesindsats

Vejdirektoratet kan på baggrund af den tidligere gennemførte støjkortlægning oplyse, at vi er bekendt med, at de nærmeste boliger i Jeres område er stærkt støjbelastet, men vi skal samtidig oplyse, at der er mange andre strækninger langs statsvejnettet, der har en væsentlig højere støjbelastning.

Med venlig hilsen

Sign.: Christian Sauer
Landinspektør

 

Grundejerforeningen Egebjerglund SYD • Pæremosevej 9 • 2750 Ballerup