Kopi af pdf-fil fra nettet (indenrigsministeriet)       3

Indhold

1. Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem...........................................5

1.1. Tilskuds- og udligningsordninger .................................................................................5

1.2. Tidsplan for tilskud og udligning...................................................................................8

1.3. Valg af budgetteringsmetode.....................................................................................10

1.3.1. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti ........................................................10

1.3.2. Statsgarantiordningen.............................................................................................10

1.3.3. Selvbudgettering af tilskuds- og udligningsbeløb....................................................10

1.4. Nettoudligningen........................................................................................................11

1.4.1. Landsudligningen....................................................................................................11

1.4.2. Hovedstadsudligningen...........................................................................................13

1.4.3. Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud ..............................16

1.4.4. Overudligning..........................................................................................................16

1.5. Statstilskud ................................................................................................................17

1.6. Andre tilskuds- og udligningsordninger......................................................................18

1.6.1. Beskæftigelsestilskud .............................................................................................18

1.6.2. Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner ......................................................20

1.6.3. Tilskud til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske problemer ....20

1.6.4. Tilskud til kommuner, der medfinansierer projekter, der modtager EU-støtte ..........20

1.6.5. Tilskud til et generelt løft af ældreplejen...................................................................21

1.6.6. Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen .....................................................................21

1.6.7. Tilskud til kommuner med mindre øer ......................................................................21

1.6.8. Tilskud til kommuner på øer uden fast forbindelse...................................................22

1.6.9. Udligning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere, flygtninge og

efterkommere....................................................................................................................23

1.6.10. Udligning af selskabsskat.......................................................................................23

1.7. Midtvejsregulering af tilskuddet for 2009 .....................................................................24

1.7.1. Midtvejsregulering af statstilskuddet for 2009 .........................................................24

1.7.2. Modregning vedrørende afståelse af energivirksomheder ......................................25

1.8. Kommunernes medfinansiering vedr. det skrå skatteloft for 2010 ..........................25

1.9. Efterregulering af tilskud og udligning for 2007.......................................................26

1.10. Forhøjelse af udligningsniveau, hvis indkomstforskellen mellem kommunerne i

hovedstadsområdet og øvrig land øges .............................................................................26

2. Parametre, kriterieoversigt og eksempler.......................................................................28

4

2.1. Parametre.................................................................................................................. 28

2.2. Eksempler på beregning af tilskud og udligning ........................................................ 36

2.3. Nærmere om metode for beregninger (tekniske formler) .......................................... 48

3. Tabeldel ......................................................................................................................... 54

4. Bilagsdel ........................................................................................................................ 55

5

1. Oversigt over det

kommunale tilskuds- og

udligningssystem

Tilskuds- og udligningssystemet består af et bloktilskud samt en landsudligning, en hovedstadsudligning

og en tilskudsordning for kommuner med højt strukturelt underskud. Herudover

udmeldes der separat et beskæftigelsestilskud samt en række særlige tilskuds- og

udligningsordninger af mindre omfang.

Udligningssystemet er baseret på den såkaldte nettoudligningsmetode. Det betyder, at udligningen

beregnes ud fra en kommunes beregnede strukturelle overskud eller underskud.

Det strukturelle overskud eller underskud opgøres som forskellen mellem en kommunes

beregnede udgiftsbehov og kommunens skatteindtægter beregnet ud fra en gennemsnitlig

skatteprocent. Det strukturelle overskud eller underskud er udtryk for en kommunes samlede

økonomiske situation, hvor der er taget hensyn til både udgiftsbehov og beskatningsmuligheder.

Det strukturelle overskud eller underskud viser således, om en kommune er i

stand til at finansiere sit udgiftsbehov ved opkrævning af skat med en gennemsnitlig skatteprocent.

Hvis en kommune har et strukturelt underskud, vil den i landsudligningen modtage et tilskud

svarende til 58 pct. af det strukturelle underskud. Hvis den har et strukturelt overskud,

skal den betale 58 pct. heraf til ordningen. Hovedparten af udgifterne til ordningen finansieres

af staten via bloktilskuddet, idet de strukturelle underskud i væsentlig grad overstiger

de strukturelle overskud.

En del af bloktilskuddet går til finansiering af landsudligningen samt udligningstilskuddet til

kommuner med højt strukturelt underskud. Den resterende del fordeles til kommuner i forhold

til deres indbyggertal.

I tabel 1.1 og 1.2 nedenfor er vist en oversigt over tilskuds- og udligningsordningerne, og i

de følgende afsnit gennemgås de enkelte ordninger nærmere.

6

Landsudligning Udligning af 58 pct. af forskellen mellem beregnet

udgiftsbehov beregnede skatteindtægter.

Hovedstadsudligning Udligning af 27 pct. af forskellen mellem beregnet

udgiftsbehov beregnede skatteindtægter.

Udligningstilskud til kommuner

med højt strukturelt underskud

Tilskud på 32 pct. af den del af forskellen mellem

kommunens beregnede udgiftsbehov og beregnede

skatteindtægter, som overstiger 96,5

pct. af den tilsvarende landsgennemsnitlige forskel.

Bloktilskud En del af bloktilskuddet går til finansiering landsudligning

og udligningstilskud til kommuner med

højt strukturelt underskud. Den resterende del

fordeles som hovedregel efter indbyggertal.

Særlige tilskud og udligningsordninger

Se tabel 1.2 nedenfor.

7

Beskæftigelsestilskud Der ydes et beskæftigelsestilskud til finansiering af

kommunernes udgifter til forsikrede ledige. Beskæftigelsestilskuddet

består af et grundtilskud og et merudgiftsbehov.

Der ydes endvidere et særligt tilskud til

kommuner, hvor udviklingen i ledigheden for forsikrede

ledige er væsentligt højere end udviklingen i

landsdelen (Forsikringsordningen udmeldes dog først

i 2010).

Tilskud til særligt vanskeligt

stillede kommuner

Tilskuddet fordeles af indenrigs- og socialministeren

efter ansøgning (Hovedparten af tilskuddet udmeldes

senere).

Tilskud til kommuner i hovedstadsområdet

med særlige

økonomiske problemer

Tilskuddet fordeles af indenrigs- og socialministeren

efter ansøgning (Hovedparten af tilskuddet udmeldes

senere).

Tilskud til kommuner, der

medfinansierer projekter, der

modtager EU-støtte

Tilskuddet fordeles af indenrigs- og socialministeren

efter ansøgning (Udmeldes senere).

Tilskud til et generelt løft af

ældreplejen

Tilskuddet fordeles efter en demografisk nøgle for udgiftsbehovet

på ældreområdet.

Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen

Tilskuddet fordeles efter en demografisk nøgle for udgiftsbehovet

på ældreområdet.

Tilskud til kommuner med

mindre øer

Tilskuddet fordeles af indenrigs- og socialministeren

efter en nøgle for udgiftsbehovet for kommuner med

mindre øer.

Tilskud til kommuner på øer

uden fast forbindelse

Tilskuddet fordeles af indenrigs- og socialministeren

efter nærmere fastsatte regler.

Udligning af kommunernes

merudgiftsbehov vedr. indvandrere,

flygtninge og efterkommere

Der ydes tilskud til kommunerne pr. indvandrer, flygtning

og efterkommer i kommunen efter nærmere fastsatte

regler. Alle kommuner bidrager til ordningen i

forhold til indbyggertallet.

Udligning af selskabsskat 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af

selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet

udlignes. Der er en nedslagsordning for kommuner

med særligt høje indtægter fra selskabsskat i 2010.

8

Året før tilskudsåret udmelder Indenrigs- og Socialministeriet en opgørelse af tilskuds- og

udligningsbeløb for hver enkelt kommune for det kommende år. Denne beregning er baseret

på et skønnet beskatningsgrundlag og et skønnet folketal for tilskudsåret. For de kommuner,

der vælger at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, er disse

tilskuds- og udligningsbeløb endeligt opgjort.

De kommuner, der vælger at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget,

skal selv beregne deres tilskuds- og udligningsbeløb ud fra de forudsætninger om udskrivningsgrundlag,

afgiftspligtige grundværdier og folketal, som kommunen har lagt til

grund for budgettet. For disse kommuner afregnes der i tilskudsåret på denne baggrund

foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb.

To år efter tilskudsåret opgøres kommunernes endelige tilskuds- og udligningsbeløb på

baggrund af en opgørelse af alle kommuners faktiske beskatningsgrundlag, idet udskrivningsgrundlag

opgøres ud fra de faktiske indkomster, og der indgår en faktisk opgørelse af

grundværdier og det faktiske folketal pr. 1. januar i tilskudsåret. På baggrund heraf beregnes

en efterregulering som forskellen mellem de endeligt opgjorte beløb og de foreløbige

beløb, som er afregnet i tilskudsåret.

For de kommuner, der har valgt "statsgaranti", afregnes efterreguleringsbeløbene af staten

- dvs. staten modtager eller betaler eventuelle efterreguleringsbeløb.

For de kommuner, der har valgt selvbudgettering, vil der tre år efter tilskudsåret blive foretaget

afregning for eventuelle efterreguleringsbeløb. Dette sker i månederne januar, februar

og marts.

I den følgende oversigt er vist hvilke beløb, der afregnes i perioden 2010-2013 for tilskud

og udligning.

9

Budget-/

tilskudsår

Foreløbig/

garanteret tilskudsopgørelse

Efterregulering.

Kun “selvbudgetteringskommuner”

Tidspunkt for Indenrigs- og

Socialministeriets udmelding

2010 Foreløbig/

garanteret

opgørelse for 2010

Efterregulering for

2007 til afregning i

2010 (kun kommuner,

der har selvbudgetteret

for 2007)

juni 2009

juni 2009

2011 Foreløbig/

garanteret

opgørelse for 2011

Efterregulering for

2008 til afregning i

2011 (kun kommuner,

der har selvbudgetteret

for 2008)

juni 2010

juni 2010

2012 Foreløbig/

garanteret

opgørelse for 2012

Efterregulering for

2009 til afregning i

2012 (kun kommuner,

der har selvbudgetteret

for 2009)

juni 2011

juni 2011

2013 Foreløbig/

garanteret

opgørelse for 2013

Efterregulering for

2010 til afregning i

2013 (kun kommuner,

der har selvbudgetteret

for 2010)

juni 2012

juni 2012

10

Kommunerne har ved budgetlægningen valgfrihed mellem:

mv. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger

(selvbudgettering).

statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb.

Det er frit for den enkelte kommune, hvilken metode kommunen vil vælge det enkelte år.

Beslutningen om tilmelding til "garantiordningen" skal ske i forbindelse med budgetvedtagelsen

og har dermed bindende virkning for budgetåret.

For de kommuner, der vælger "garantiordning", vil de garanterede tilskuds- og udligningsbeløb

svare til de anførte beløb i nærværende tilskudsudmelding. Det skal bemærkes, at

"garantikommuner" på linje med øvrige kommuner vil få andel af en generel tilskudsforøgelse

eller skal bidrage til en generel tilskudsnedsættelse i forbindelse med midtvejsreguleringen

af tilskudspuljen for tilskudsåret (midtvejsreguleringen).

Det garanterede udskrivningsgrundlag for 2010 er beregnet ud fra hver enkelt kommunes

udskrivningsgrundlag for 2007 som opgjort pr. maj 2009. Dette grundlag er korrigeret for

de skønnede virkninger af lov nr. 1235 af 24. oktober 2007 om lavere skat på arbejde, lov

om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige

andre love, lov nr. 412 af 29. maj 2009, lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og

lov om ændring af forskellige skattelove, lov nr. 459 af 12. juni 2009, lov om ændring af

personskatteloven og forskellige andre love, lov nr. 477 af 12. juni 2009, lov om ændring af

lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v. og lov nr. 519 af 12. juni 2009, lov om ændring af ligningsloven og forskellige

andre love, som beregnet af Indenrigs- og Socialministeriet. De herved opgjorte udskrivningsgrundlag

for 2007 er herefter fremskrevet til 2010-niveau med den fastsatte

fremskrivningsprocent på 8,8. Der anvendes samme fremskrivningsprocent for alle kommuner.

De kommuner, der vælger selvbudgettering, skal i forbindelse med budgetvedtagelsen i

oktober måned foretage en beregning af kommunens foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb

ud fra de forudsætninger om udskrivningsgrundlag, afgiftspligtige grundværdier og folketal,

rigt på en række forudsætninger, som udmeldes af Indenrigs- og Socialministeriet senest

den 1. juli i året forud for budgetåret.

Selvbudgettering indebærer altså, at budgetteringen af skattegrundlag og tilskud og udligning

for det enkelte budgetår er sammenknyttet. Ændrer kommunen i løbet af budgetprocessen

sit skøn over udvikling i skattegrundlaget, vil det indebære, at der skal foretages et

tilsvarende revideret skøn over tilskud og udligning.

Ved selvbudgettering beregner kommunerne tilskuds- og udligningsbeløb ud fra kommunens

egne skøn over kommunens udskrivningsgrundlag, folketal i kommunen pr. 1. januar

2009 (betalingskommuneopgørelse) samt grundværdierne i kommunen. De grundværdier,

som indgår i beregningen, skal svare til de grundværdier, der i øvrigt budgetteres med for

budgetåret.

De nærmere beregningsskemaer for opgørelsen af selvbudgetterede tilskuds- og udligningsbeløb

for 2010 er udsendt til de enkelte kommuner.

I 2012 opgøres en efterregulering af de foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb for de selvbudgetterende

kommuner. Efterreguleringen opgøres som forskellen mellem de foreløbige

tilskuds- og udligningsbeløb, som er afregnet med kommunen i tilskudsåret, og de endeligt

opgjorte beløb, opgjort ud fra de faktiske beskatningsgrundlag for 2010, som opgjort pr.

maj 2012, samt de faktiske afgiftspligtige grundværdier, folketal mv. for 2010. Efterreguleringen

for tilskudsåret 2010 afregnes i de første tre måneder af 2013.

Landsudligningen omfatter alle kommuner i landet. Systemet er et såkaldt nettoudligningssystem,

hvor udligningen baseres på en beregning af den enkelte kommunes strukturelle

underskud eller overskud. Det strukturelle underskud eller overskud beregnes som forskellen

mellem en kommunes udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Det

strukturelle underskud eller overskud er et udtryk for, om en kommune ved at opkræve en

gennemsnitlig skatteprocent vil få underskud eller overskud i forhold til sit beregnede udgiftsbehov.

Det strukturelle underskud eller overskud betragtes således som et samlet udtryk

for en kommunes økonomiske situation.

De kommuner, der har et beregnet strukturelt underskud, vil modtage et udligningstilskud

på 58 pct. af det beregnede strukturelle underskud. Omvendt vil de kommuner, der har et

beregnet strukturelt overskud, skulle betale et udligningsbidrag, der udgør 58 pct. af kommunens

strukturelle overskud.

12

Hovedparten af kommunerne vil efter denne beregning have et strukturelt underskud og

dermed skulle modtage et udligningstilskud. Der vil alene være 8 kommuner, som efter beregningen

vil have et strukturelt overskud. Disse kommuner skal betale et udligningsbidrag,

men alene af deres strukturelle overskud.

Udligningstilskuddet til de kommuner, der modtager tilskud fra ordningen, finansieres dels

af staten og dels af udligningsbidraget fra de kommuner, der bidrager til ordningen. Udligningsbidragene

vil dog være af en størrelsesorden, så de kun kan finansiere en mindre del

af udligningstilskuddene. Hovedparten finansieres derfor af staten. Udligningsordningen er

således i hovedsagen statsfinansieret, idet kun en mindre del af udgifterne til udligningstilskud

finansieres via bidrag fra kommunerne med et strukturelt overskud.

En kommunes udgiftsbehov opgøres ud fra befolkningens alderssammensætning og den

socioøkonomiske struktur i kommunen. Det aldersbestemte og det socioøkonomiske udgiftsbehov

sammenvejes til et samlet udgiftsbehov for kommunen.

I udligningssystemet indgår en årlig forhøjelse af de socioøkonomiske kriterier i udligningen,

således at der automatisk tages hensyn til den gradvise stigning i udgifterne til førtidspension.

På basis af den forventede udvikling er det fastsat, at den samlede vægt for

de socioøkonomiske kriterier fra og med 2008 hvert år forøges med ¼ procentpoint, mens

de demografiske kriteriers vægt nedsættes tilsvarende. For 2010 indgår det aldersbestemte

udgiftsbehov således med en vægt på 69,25 pct., mens det socioøkonomiske udgiftsbehov

indgår med en vægt på 30,75 pct. I afsnit 2 er vist eksempler på opgørelsen af udgiftsbehovet

for en kommune.

Enhedsbeløb i opgørelsen af de aldersbestemte udgiftsbehov og vægten af de enkelte socioøkonomiske

kriterier i landsudligningen er vist nedenfor:

13

0 – 6-årige 54.152

7 – 16-årige 81.074

17 – 19-årige 27.736

20 – 24-årige 17.632

25 – 34-årige 18.932

35 – 39-årige 18.176

40 – 64-årige 22.853

65 – 74-årige 26.391

75 – 84-årige 55.155

85 +årige 119.057

Rejsetid 386

20-59 årige uden beskæftigelse over 5 pct. 1) 18 pct.

25-49 årige uden erhvervsuddannelse 17,5 pct.

Revideret boligstøttekriterium 5 pct.

Psykiatriske patienter 5 pct.

Familier i visse boligtyper 15 pct.

Børn i familier med højeste uddannelse på grundniveau/uoplyst 15 pct.

Enlige over 65 år 2,5 pct.

Personer med lav indkomst 10 pct.

Antal udviklingshæmmede 5 pct.

Antal indvandrere og efterkommere 2,5 pct.

Tabte leveår 2,5 pct.

Fald i befolkningstal 2 pct.

1) Det største antal 20-59 årige uden beskæftigelse over 5 pct. i det senest opgjorte år eller tre år tidligere.

Korrektionen skal sikre, at kommunerne får et økonomisk udbytte ved en skabt fremgang i beskæftigelsen.

Hovedstadsudligningen er en mellemkommunal udligningsordning for kommunerne i hovedstadsområdet.

Hovedstadsområdet er i denne sammenhæng afgrænset på en måde,

der stort set svarer til afgrænsningen før kommunalreformen bortset fra den nye Stevns

14

Kommune, som nu indgår i hovedstadsområdet. Stevns Kommune består af de tidligere

kommuner Vallø og Stevns, hvoraf Vallø indgik i hovedstadsområdet, mens Stevns lå uden

for hovedstadsområdet.

Hovedstadsudligningen er konstrueret som en mellemkommunal udligningsordning, hvilket

vil sige, at der alene er tale om en omfordeling mellem kommunerne i hovedstadsområdet.

De tilskud, som nogle kommuner i området modtager, betales således af andre kommuner

i området.

Hovedstadsudligningen er – på samme måde som landsudligningen - opbygget som en

nettoudligning. Det vil sige, at der for hver kommune beregnes et strukturelt underskud eller

overskud, der beregnes som forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og kommunens

beregnede skatteindtægter.

De kommuner, der har et beregnet strukturelt underskud, vil modtage et udligningstilskud

på 27 pct. af det beregnede strukturelle underskud. Omvendt vil de kommuner, der har et

beregnet strukturelt overskud, skulle betale et udligningsbidrag, der udgør 27 pct. af kommunens

strukturelle overskud.

Hovedstadsudligningen er en overbygning på landsudligningen, og udgiftsbehovene er i

denne forbindelse sammensat med henblik på at afspejle de særlige udgiftsbehov i hovedstadskommunerne.

Som i landsudligningen sker der en automatisk forhøjelse af vægten af

de socioøkonomiske kriterier og en tilsvarende nedsættelse af de demografiske kriteriers

vægt med ¼ procentpoint årligt fra og med 2008. I afsnit 2 er vist et eksempel på opgørelsen

af udgiftsbehovet for en hovedstadskommune.

Enhedsbeløb i opgørelsen af de aldersbestemte udgiftsbehov og vægten af de enkelte socioøkonomiske

kriterier i hovedstadsudligningen er vist nedenfor:

15

0 – 6-årige 61.943

7 – 16-årige 89.958

17 – 19-årige 32.414

20 – 24-årige 17.761

25 – 34-årige 17.807

35 – 39-årige 17.797

40 – 64-årige 24.028

65 – 74-årige 29.370

75 – 84-årige 63.053

85 +årige 128.065

Rejsetid 882

20-59 årige uden beskæftigelse over 5 pct. 1) 10 pct.

25-49 årige uden erhvervsuddannelse 25 pct.

Revideret boligstøttekriterium 7,5 pct.

Psykiatriske patienter 10 pct.

Familier i visse boligtyper 7,5 pct.

Børn i familier med højeste uddannelse på grundniveau/uoplyst 25 pct.

Enlige over 65 år 10 pct.

Antal indvandrere og efterkommere 5 pct.

1) Det største antal 20-59 årige uden beskæftigelse over 5 pct. i det senest opgjorte år eller tre år tidligere.

Korrektionen skal sikre, at kommunerne får et økonomisk udbytte ved en skabt fremgang i beskæftigelsen.

De beregnede skatteindtægter til brug for hovedstadsudligningen opgøres som kommunens

beskatningsgrundlag ganget med en skattetryksfaktor. Skattetryksfaktoren fastsættes

som hovedstadskommunernes samlede nettodrifts- og anlægsudgifter divideret med det

samlede beskatningsgrundlag for kommunerne i hovedstadsområdet. Når skattetryksfaktoren

i hovedstadsudligningen opgøres på denne måde, sikres det, at de samlede beregnede

skatteindtægter i hovedstadsområdet vil svare til de samlede udgiftsbehov. Dermed bliver

der tale om en mellemkommunal udligningsordning, hvor de samlede udligningstilskud

16

til kommuner med et strukturelt underskud vil svare til de samlede udligningsbidrag fra

kommuner med et strukturelt overskud.

Ordningen indebærer, at der ydes et udligningstilskud til de kommuner, som har et strukturelt

underskud over en vis størrelse. Det strukturelle underskud er et udtryk for en kommunes

økonomiske situation. Jo større en kommunes strukturelle underskud er, jo mere

ugunstig er kommunens økonomiske situation. Hvis en kommunes strukturelle underskud

pr. indbygger overstiger 96,5 pct. af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger,

ydes der tilskud til kommunen efter denne bestemmelse. Tilskuddet pr. indbygger udgør 32

pct. af den del af kommunens strukturelle underskud pr. indbygger, der overstiger den

ovennævnte grænse på 96,5 pct. af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger. Det

samlede tilskud til kommunen fremkommer ved at gange det beregnede tilskud pr. indbygger

med kommunens indbyggertal. Ordningen erstatter fra 2010 den hidtidige ordning med

tilskud til ugunstigt stillede kommuner.

Udgifterne til denne tilskudsordning finansieres af statens samlede tilskud til kommunerne.

Overudligningsloftet indebærer, at ændringer i en kommunes udskrivningsgrundlag ikke

kan udløse modgående bevægelser i udligningen, som overstiger 92 pct. af kommunens

skatteprovenu af ændringen. En kommune vil således højst kunne komme til at miste 92

pct. af et ekstra skatteprovenu i udligning.

Alle kommuner er omfattet af landsudligningen med et udligningsniveau på 58 pct. Det indebærer

ikke i sig selv risiko for overudligning. Men for de kommuner, der er omfattet af en

af de to overbygninger på landsudligningen, dvs. hovedstadsudligningen eller udligningen

for kommuner med højt strukturelt underskud, opstår der mulighed for overudligning. Hovedstadsudligningen

indebærer en yderligere udligning på 27 pct., mens udligningen for

kommuner med højt strukturelt underskud indebærer en yderligere udligning på 32 pct.

Hvis en kommune er omfattet af en af disse to yderligere udligningsordninger og har en

tilstrækkelig lav udskrivningsprocent, vil den blive omfattet af overudligningsbestemmelsen.

Det skyldes, at en kommunes udligningsbeløb fastsættes uafhængigt af kommunens udskrivningsprocent,

mens kommunens skatteprovenu afhænger af udskrivningsprocenten.

Hvis en kommunes udskrivningsprocent er tilstrækkeligt lav, vil der således opstå en situation,

hvor en ændring i kommunens udskrivningsgrundlag ville udløse en ændring i udligningsbeløbene,

som ville overstige 92 pct. af ændringen i kommunens skatteprovenu.

17

Overudligningsreglen indebærer, at hvis en kommune er i en sådan situation, vil dens udligningsbeløb

blive reduceret, således at en ændring i kommunens udskrivningsgrundlag

højst vil kunne resultere i en modgående ændring i udligningsbeløbene, som svarer til 92

pct. af kommunens ekstra skatteprovenu.

For en hovedstadskommune sker det ved en reduktion af det udligningsniveau for hovedstadsudligningen,

som den pågældende kommunes udligningsbeløb i hovedstadsudligningen

beregnes med. Tilsvarende gælder for en kommune omfattet af udligningen for kommuner

med højt strukturelt underskud. I dette tilfælde reduceres udligningsniveauet for den

pågældende kommune i denne udligningsordning.

Staten yder et generelt tilskud (bloktilskud) til kommunerne. En del af det samlede bloktilskud

går til finansiering af landsudligningen og udligningstilskuddet til kommuner med højt

strukturelt underskud. Den resterende del fordeles til kommunerne i forhold til deres indbyggertal.

Hovedreglen for fastsættelsen af det samlede statstilskud for kommunerne set under ét er,

at tilskuddet fastsættes til summen af følgende:

eller opgavefordelingen mellem kommunerne, staten og regionerne eller

som følge af ændringer i den statslige regulering af kommunerne.

kommunernes udgifter til en række overførselsindkomster mv. (budgetgarantien).

Statstilskuddet kan endvidere reguleres for beløb i henhold til § 7 i lov om nedsættelse af

statstilskuddet ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning. Hertil kan finansministeren

med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg forhøje eller nedsætte tilskuddet, hvis

hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale økonomi taler herfor. Hvis tilskuddet

forhøjes, kan finansministeren beslutte, at en andel af tilskuddet op til 1 mia. kr. kun udbetales

til kommunerne, hvis kommunernes budgetterede udgifter efter finansministerens

vurdering svarer til de forudsætninger, der har ligget til grund for forhøjelsen.

18

Beskæftigelsessystemet vil fremover bestå af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.

Et led i denne omlægning er at kommunerne fra 2010 overtager udgifterne til dagpenge

og til aktivering af forsikrede ledige. I den forbindelse ydes årligt et beskæftigelsestilskud

til kommunerne.

Det fremgår af aftalen mellem regeringen og KL om den kommunale økonomi for 2010, at

der mellem parterne er enighed om, at den fastlagte finansieringsmodel medvirker til at afskærme

den enkelte kommunes økonomi også i en situation med stigende ledighed.

Reglerne om beskæftigelsestilskuddets sammensætning findes i § 23 a og b i lov om

kommunal udligning og generelle tilskud.

Beskæftigelsestilskuddet udgør for den enkelte kommune et grundtilskud og en regulering

for merudgiftsbehov frem til tilskudsåret. For 2010 baseres grundtilskuddet på en beregning

af de kommunale udgifter to år før tilskudsåret, dvs. 2008, såfremt de nye finansieringsregler

for forsikrede ledige havde været gældende på dette tidspunkt.

Merudgiftsbehovet opgøres som forskellen mellem grundtilskuddet og de skønnede kommunale

udgifter for tilskudsåret. Merudgiftsbehovet skønnes på baggrund af den forventede

udvikling i ledigheden. Udviklingen i bruttoledigheden for forsikrede ledige skønnes på

grundlag af Finansministeriets Økonomisk Redegørelse fra maj måned i året før tilskudsåret

(Økonomisk Redegørelse pr. 26. maj 2009). På grundlag af den forventede udvikling i

ledigheden skønnes det samlede antal bruttoledige og de samlede kommunale nettoudgifter

i tilskudsåret. Merudgiftsbehovet fordeles ved udmeldingen i året før tilskudsåret i forhold

ledigheden i året to år før tilskudsåret.

I tilskudsåret foretages en midtvejsregulering af merudgiftsbehovet. Ved midtvejsreguleringen

for 2010 foretages en fornyet beregning af den enkelte kommunes beskæftigelsestilskud

for 2010. Den fornyede beregning består af en beregning af den enkelte kommunes

grundtilskud baseret på kommunens beregnede udgifter for 2009, hvis de nye regler for

finansiering af beskæftigelsesområdet havde været gældende i dette år. Merudgiftsbehovet

beregnes herefter som den skønnede udvikling i udgifterne fra 2009 til 2010 for hele

landet. Udviklingen i udgifterne fra 2009 til 2010 fordeles på landsdelene i forhold til den

enkelte landsdels andel af udviklingen i antallet af ledige fra 2009 til 1. kvartal 2010. Inden

for landsdelen fordeles udgifterne på kommunerne i forhold til ledigheden for 2009.

19

I året efter tilskudsåret foretages en efterregulering af det udbetalte merudgiftsbehov for

tilskudsåret. Efterreguleringen baseres på en endelig opgørelse af merudgiftsbehovet i hele

landet på grundlag af de kommunale regnskaber for 2010. Efterreguleringen udgør forskellen

mellem den endelige opgørelse af medudgiftsbehovet og merudgiftsbehovet opgjort

ved midtvejsreguleringen.

På samme måde som ved midtvejsreguleringen fordeles merudgiftsbehovet på landsdele i

forhold til den enkelte landsdels andel af udviklingen i antallet af ledige fra året to år før tilskudsåret

til tilskudsåret. Endelig fordeles merudgiftsbehovet for hver landsdel på kommunerne

i landsdelen i forhold til ledigheden i året to år før tilskudsåret.

Der ydes endvidere i særlig forsikringsordning et tilskud til kommuner, hvor udviklingen i

bruttoledigheden for i perioden fra 4. kvartal 2009 til 1. kvartal 2010 er højere end udviklingen

i landsdelen tillagt 5 procentpoint. For disse kommuner beregnes tilskuddet som et af

beskæftigelsesministeren fastlagt beløb pr. bruttoledig ganget med det antal ledige, hvormed

udviklingen i ledigheden i kommunen overstiger udviklingen i landsdelen, tillagt 5 procentpoint

og fratrukket 0,01 pct. af kommunens budgetterede beskatningsgrundlag for tilskudsåret.

I den følgende oversigt er vist tidspunkterne for udmeldingen af reguleringerne af beskæftigelsestilskuddet

for 2010.

Budget-/

tilskudsår

Foreløbig/

garanteret beskæftigelsestilskud

Efterfølgende reguleringer

Tidspunkt for Indenrigs- og

Socialministeriets udmelding

2010 Foreløbig/

garanteret

opgørelse for 2010

Midtvejsregulering

samt forsikringsordning

Efterregulering

juni 2009

juni 2010

juni 2011

20

Tilskudsrammen udgør for 2010 170,0 mio. kr. og reguleres årligt med den forventede

kommunale pris- og lønudvikling. For 2010 er særtilskuddet ekstraordinært forhøjet med

330 mio. kr. til i alt 500 mio. kr.

Tilskuddet fordeles efter konkrete ansøgninger, men en del af tilskuddet anvendes dog til

kommuner, som indgår en flerårig udviklingsaftale med Indenrigs- og Socialministeriet. Til

disse kommuner kan indenrigs- og socialministeren give flerårige tilsagn om tilskud fra puljen.

Udviklingsaftalen skal fokusere på udviklingsinitiativer, som kan skabe en langsigtet

kommunaløkonomisk bæredygtighed i de pågældende kommuner. Udvælgelseskriterierne

er fastlagt på forhånd og omfatter kommuner, der opfylder følgende fem kriterier:

Den samlede tilskudspulje for 2010 udgør 0,07 pct. af beskatningsgrundlaget for kommunerne

i hovedstadsområdet mod tidligere 0,10 pct. af beskatningsgrundlaget. Puljen finansieres

af kommunerne i hovedstadsområdet med et bidrag, som opkræves fordelt efter

indbyggertal, det vil sige svarende til fordelingsnøglen for bloktilskuddet.

Tilskuddet fordeles af indenrigs- og socialministeren. Som led heri yder indenrigs- og socialministeren

i overensstemmelse med aftalen af 19. maj 2005 om sammenlægning af de

tidligere Farum og Værløse Kommuner til Furesø Kommune et tilskud på 50 mio. kr. årligt

fra 2007 til og med 2021 fra puljen. Tilskuddet reguleres årligt med udviklingen i det kommunale

beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet. For 2010 udgør tilskuddet 55,1 mio. kr.

Ordningen indebærer, at indenrigs- og socialministeren kan yde tilskud til særlig vanskeligt

stillede kommuner, som medfinansierer projekter, der modtager støtte fra de regionale EUstøtteordninger.

Tilskudspuljen udgør for 2010 20,7 mio. kr. og reguleres årligt med den

forventede kommunale pris- og lønudvikling. Eventuelle uforbrugte midler tilbageføres til

det kommunale bloktilskud.

21

Tilskuddet blev indført med virkning fra og med 2002 i forlængelse af L 399 af 6. juni 2002

om frit valg af ældreboliger mv. pr. 1. juli 2002 og frit valg af leverandør af personlig og

praktisk hjælp pr. 1. januar 2003. Tilskudspuljen udgør for 2010 634,6 mio. kr. og reguleres

årligt med den forventede kommunale pris- og lønudvikling. Tilskudspuljen fordeles til

kommunerne efter en demografisk fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet.

I forlængelse af finanslovsaftalen for 2007 fordeles der fra 2007 et statsligt tilskud til kommunerne

ligeledes efter en demografisk nøgle på ældreområdet. Tilskudspuljen udgør for

2010 550,3 mio. kr. og reguleres årligt med den forventede kommunale pris- og lønudvikling.

Efter § 20 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud ydes der til kommuner med

mindre øer et årligt tilskud. Tilskuddet ydes som et generelt tilskud, men er beregnet med

baggrund i den tidligere færgestøtteordning, hvor både staten og de tidligere amter ydede

drifts- og ydelsesstøtte til færger, statens uddannelsesstøtte til unge på mindre øer samt

en andel af puljen til vanskeligt stillede kommuner, der har været ydet til vanskeligt stillede

kommuner begrundet i deres særlige ø-udgifter.

Tilskuddet fordeles med udgangspunkt i overvejelserne i rapporten fra juni 2004 fra udvalget

vedr. omlægning af færgestøtte til generelle tilskud, som blev aftalt nedsat i kommuneaftalen

for 2004.

Det samlede ø-tilskud for 2010 udgør 85,5 mio. kr. og er sammensat efter følgende kriterier:

1) 51,6 mio. kr. fordeles efter den tidligere driftsstøtte fra staten og amterne for årene

1998-2002 samt til kompensation vedrørende lønsumsafgift. 2) 12,0 mio. kr. fordeles således,

at Kalundborg Kommune modtager 2,7 mio. kr., Slagelse Kommune modtager 1,6

mio. kr., Lolland Kommune modtager 3,4 mio. kr., Faaborg-Midtfyn Kommune modtager

0,9 mio. kr., Langeland Kommune modtager 0,4 mio. kr. og Skive Kommune modtager 2,9

mio. kr. 3) 5,7 mio. kr. fordeles som grundtilskud, således at øer med mindre end 50 indbyggere

modtager 150.000 kr., øer med mellem 50 og 200 indbyggere modtager 250.000

kr. og øer med mere end 200 indbyggere modtager 300.000 kr. 4) Af resttilskuddet fordeles

45 pct. forholdsmæssigt efter folketal, 50 pct. forholdsmæssigt efter sejlafstand i km og

5 pct. efter øernes areal.

Hensigten med ordningen er, at investeringsstøtten, svarende til pkt. 3 og 4 ovenfor, skal

dække den årlige afskrivning på færger. Ordningen er således uafhængig af den til enhver

22

tid gældende låneoptagelse til færger og færgelejer, herunder renteomkostninger. Ved at

dække afskrivningen, bidrager tilskuddet således til enten betaling af nuværende afdrag

(ved nyere færger og færgelejer) eller opsparing til nye færgeinvesteringer (ved gamle

færger og færgelejer).

Da tilskuddet ydes som et generelt tilskud, er det således den enkelte kommunes ansvar at

sikre denne opsparing. Det bemærkes, at investeringer i færger og færgelejer til besejling

af de mindre øer er omfattet af kommunernes automatiske låneadgang, jf. bekendtgørelse

om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.

Der er endvidere afsat en tilsagnspulje på 20 mio. kr. årligt i 2008-2010, hvorfra der efter

ansøgning kan ydes engangstilskud til udgifter i forbindelsen med anskaffelse af nye færger.

Puljen er i 2009 forhøjet til 220 mio. kr. som led i Aftale om en grøn transportpolitik.

Puljen kan søges af kommuner, der modtager tilskud efter § 20 og § 21 i lov om kommunal

udligning og generelle tilskud. Tilskud herfra meddeles særskilt til de ansøgende kommuner.

Efter § 21 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud ydes årligt et tilskud til kommuner

på øer uden fast forbindelse, der består af én kommune. Fra 2009 er det tidligere tilskud

efter § 21, de tidligere amtslige ulovbestemte tilskud vedr. færgedrift og transport af

unge under uddannelse samt en del af særtilskudspuljen til Læsø, Samsø og Ærø Kommuner

omlagt til et nyt samlet tilskud, der ydes efter § 21 på baggrund af objektive kriterier.

Det nye samlede tilskud til Læsø, Samsø og Ærø Kommuner for 2010 udgør 73,9 mio. kr.

og fordeles med 21,7 mio.kr. til Læsø Kommune, 26,8 mio. kr. til Samsø Kommune og 25,4

mio. kr. til Ærø Kommune.

Tilskuddet er sammensat efter følgende kriterier: 1) Der ydes et fast grundtilskud til hver

kommune på 16,7 mio. kr. 2) Resttilskuddet fordeles forholdsmæssigt ud fra en fordelingsnøgle,

der tager hensyn til antal passagerer, transport af gods og sejldistance på de færgeruter,

der betjener de tre kommuner. Disse tal opgøres månedsvis for hver færgerute af

Danmarks Statistik som hhv. personkm. og tonkm.

Tilskuddet til Bornholm udgør 42,3 mio. kr. for 2010. Tilskuddet reguleres årligt med den

forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Tilskuddet er opbygget blandt

andet ved tidligere overførsler fra de kommunale og amtskommunale bloktilskud.

23

Udligningsordningen vedrørende udlændinge har til formål at udligne kommunernes gennemsnitlige

merudgifter i forbindelse med integration og sprogundervisning mv. til udlændinge.

Kommunerne finansierer denne ordning under ét, således at bidraget fordeles i forhold til

kommunens folketal. Kommuner med få indvandrere, flygtninge og efterkommere vil således

samlet yde et bidrag til ordningen, mens kommuner med mange indvandrere, flygtninge

og efterkommere samlet vil modtage et tilskud.

I udligningsordningen ydes der et generelt tilskud til dækning af merudgifter vedrørende

indvandrere, flygtninge og efterkommere. Ordningen tager sigte på generelle merudgifter

såsom rådgivning, administration, bibliotek og fritid, sociale og sundhedsmæssige udgifter

vedr. børn mm., samt merudgifter til danskundervisning af voksne og til folkeskoleundervisning.

Tilskud vedrørende udlændinge fra ikke-vestlige lande

Tilskud pr. udlænding 5.220

Yderligere tilskud pr. 0-5-årig udlænding 5.106

Yderligere tilskud pr. 6-16-årig udlænding 20.974

Det kommunale provenu af selskabsskat udlignes i en særskilt udligning af selskabsskat,

hvor 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og

landsgennemsnittet udlignes.

Det vil sige, at de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er lavere end

landsgennemsnittet, modtager et tilskud pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen

mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Omvendt skal de

kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er højere end landsgennemsnittet,

betale et bidrag pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen mellem kommunens

provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet.

Udligningen af selskabsskat blev indført med udligningsreformen. For at begrænse tabet

for de kommuner, som har de højeste indtægter fra selskabsskat, blev der indført en særlig

nedslagsordning. Nedslagsordningen indebærer, at for de kommuner, der i 2007 har et

24

provenu af selskabsskat, som overstiger 1 procent af beskatningsgrundlaget, fastsættes et

nedslagsbeløb svarende til den del af provenuet, der ligger over grænsen på 1 procent af

beskatningsgrundlaget. Dette nedslagsbeløb fragår i det provenu af selskabsskat, som

indgår i udligningsordningen. I 2007 indgår således for den enkelte kommune højst et provenu

af selskabsskat svarende til 1 procent af beskatningsgrundlaget i udligningsordningen.

Provenu herudover tilfalder kommunen ubeskåret.

I 2010 indebærer nedslagsordningen ligeledes, at der ydes et nedslag for provenu over 1

procent af kommunens beskatningsgrundlag. Der er dog fastsat en overgrænse for nedslagsbeløbet

for den enkelte kommune, således at nedslagsbeløbet i 2010 ikke kan overstige

nedslagsbeløbet i 2009.

Nedslagsordningen omfatter kun de kommuner, som har haft tab på reformen, således

som tabet fremgår af bilaget til lovforslaget (lovforslag nr. 194, 2006).

I månederne oktober, november og december 2009 afregnes følgende beløb med kommunerne:

af 19. juni 2009.

Folketingets Finansudvalg har ved aktstykke 180 af 19/6-2009 tiltrådt en regulering af

statstilskuddet for tilskudsåret 2009 med 2.374,2 mio. kr., jf. den følgende oversigt 1. Herudover

foretages der ved midtvejsreguleringen en regulering vedr. tilskuddet til kommunalmedfinansiering

af EU-projekter.

25

1. Statstilskud iflg. aktstykke akt 180 af 19/6-2009 65.365,8

2. Statstilskud iflg. aktstykke akt 190 af 19/6-2008 62.991,6

3. Midtvejsregulering af statstilskud, jf. aktstykke 2.374,2

4. Regulering vedr. tilskud til kommunal medfinansiering af EUprojekter

2,4

5. Samlet ændring af tilskud og udligning i.f.t. udmeldt 2.376,6

1) Anm. afrunding kan medføre, at total ikke svarer til den anførte sum.

I midtvejsreguleringen indgår en forhøjelse af bloktilskuddet med 1.550 mio. kr. på baggrund

af stigende overførselsudgifter i 2009. Heraf vedrører 1.213 mio. kr. det budgetgaranterede

område. Af den samlede forhøjelse fordeles 400 mio. kr. på baggrund af kommunernes

nettoudgifter til overførsler i regnskabet for 2008. Nettoudgifterne til overførsler

omfatter blandt andet nettoudgifter til førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp, boligydelse,

boligsikring, revalidering, løntilskud til personer i fleksjob og beskæftigelsesordninger.

Den resterende del af den samlede midtvejsregulering fordeles efter indbyggertal.

Den enkelte kommunes statstilskud reduceres i tilfælde af afståelse af energivirksomheder

med et beløb svarende til 40 pct. af rådighedsbeløbet, hvis kommunen vælger at deponere

rådighedsbeløbet eller med 60 pct., hvis kommunen fravælger deponering.

Modregningen påbegyndes i oktober måned i året efter modtagelsen af rådighedsbeløbet.

Kommunernes medfinansiering af skattenedslaget vedr. det skrå skatteloft blev indført med

lov nr. 468 af 30. juni 1993.

Den kommunale finansieringsreform indebærer, at ordningen er ændret, således at kommuner

bliver omfattet af ordningen, hvis følgende to betingelser er opfyldt:

26

En eventuel medfinansiering vil indgå ved midtvejsreguleringen for 2010. Beregningen af

nedslaget foretages ud fra de forskudsregistrerede indkomster for topskatten for 2010 -

som opgjort af SKAT.

Efterregulering af tilskud og udligning for tilskudsåret 2007 afregnes i 2010.

Efterreguleringen for 2007 er beregnet på baggrund af en endelig opgørelse af både beskatningsgrundlag

og udgiftsbehov. I efterreguleringen indgår således en endelig opgørelse

af det aldersbestemte udgiftsbehov. Derimod vil kriterieværdierne i opgørelsen af det

socioøkonomiske udgiftsbehov være uændrede i forhold til den allerede udmeldte udligning,

og opgørelsen af den enkelte kommunens socioøkonomiske udgiftsbehov vil alene

ændre sig som følge af en eventuel ændring i de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter,

som indgår i udligningen.

I efterreguleringen for tilskudsåret 2007 indgår følgende data:

2007) til brug for opgørelse af udgiftsbehov og skattetryksfaktor i hovedstadsudligningen

i landsudligningen og tilskuddet til ugunstigt stillede kommuner

I forbindelse med udligningsreformen er indført en reguleringsmekanisme, der afhængig af

forskellene i væksten mellem hovedstadsområdet og det øvrige land kan udløse en forhøjelse

af udligningsniveauet fra udgangspunktet på 58 procent.

Mekanismen består i, at hver gang den procentvise vækst i det budgetterede beskatningsgrundlag

pr. indbygger i hovedstadsområdet overstiger væksten i det øvrige land med 1

procentpoint, så forøges udligningsniveauet i landsudligningen med 1 procentpoint. Som

basisår for reguleringen anvendes 2007. Udligningsniveauet kan første gang sættes op i

2010. Udligningsniveauet kan højst øges med 1 procentpoint i det enkelte år og højst til 68

procent. En procentvis mervækst henstår til første og følgende års regulering, ligesom en

27

eventuel mindrevækst fragår. Som grundlag for opgørelsen anvendes det beskatningsgrundlag

og det indbyggertal, der indgår ved beregningen af den statsgaranterede udligning.

Væksten i beskatningsgrundlag pr. indbygger i procentpoint opgøres med to decimaler.

Væksten i beskatningsgrundlaget pr. indbygger fra 2009 til 2010 er vist i følgende tabel:

Hovedstadsområdet 3,20

Øvrige land 4,01

Forskel – mervækst i hovedstadsområdet (procentpoint) -0,81

Beskatningsgrundlag

(1.000 kr.) Indbyggertal Beskatningsgrundlag

pr. indbygger (kr.)

Hovedstadsområdet 337.479.198 1.880.954 179.419

Øvrige land 522.139.256 3.644.896 143.252

Beskatningsgrundlag

(1.000 kr.)

Indbyggertal Beskatningsgrundlag

pr. indbygger (kr.)

Hovedstadsområdet 324.200.178 1.864.780 173.854

Øvrige land 499.731.786 3.628.246 137.734

Den akkumulerede vækst med basisår i 2007 er vist i følgende tabel:

Vækst i beskatningsgrundlag pr. indbygger 2007-2008 i procent 0,09

Vækst i beskatningsgrundlag pr. indbygger 2008-2009 i procent -1,07

Vækst i beskatningsgrundlag pr. indbygger 2009-2010 i procent -0,81

I alt -1,79

28

2. Parametre,

kriterieoversigt og

eksempler

Reglerne om opgørelse af tilskud og bidrag og datagrundlaget for opgørelserne fastsættes

i Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal

udligning og tilskud til kommuner for 2010. Bekendtgørelsen er optrykt i bilaget.

I opgørelserne for 2010 indgår en række parametre, der fremgår af parametertabellen først

i tabelafsnittet. I opgørelserne indgår bl.a. det nedenfor viste datagrundlag, idet der i øvrigt

henvises til bekendtgørelsen.

Bloktilskudspulje ifølge Finansudvalgets aktstykke Akt 180 af 19.

juni 2009 66.678,1

Tilskud vedr. landsudligningen 44.556,0

Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud 4.358,8

Andre tilskud 20,7

Statstilskud i alt fordelt efter indbyggertal 17.742,5

Anm. afrunding kan medføre, at totalen ikke svarer til den anførte sum.

29

Bloktilskudspulje

Folketingets Finansudvalg har ved aktstykke akt 180 af 19.

juni 2009 fastsat den samlede tilskudspulje for 2010 til

66.678,1 mio. kr.

Nettodrifts- og anlægsudgifter

De samlede udgifter opgøres på grundlag af de budgetterede

samlede nettodrifts- og anlægsudgifter for 2009 korrigeret

for skønnede merudgifter henholdsvis mindreudgifter

som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen og

ændringer i den statslige regulering fra 2009 til 2010. Der

henvises til efterfølgende tabel.

Beskatningsgrundlag

Ved tilskuds- og udligningsberegningen anvendes det

skønnede/budgetterede beskatningsgrundlag for tilskudsåret,

dvs. for 2010 anvendes de budgetterede/skønnede

beskatningsgrundlag for 2010.

Afgiftspligtige grundværdier

I opgørelsen af beskatningsgrundlag for 2010 indgår de

afgiftspligtige grundværdier pr.1. oktober 2008. Ved Indenrigs-

og Socialministeriets beregning af det landsgennemsnitlige

beskatningsgrundlag og grundlaget for

kommuner, der vælger statsgaranti, er opgørelsen af de

afgiftspligtige grundværdier baseret på et skøn over de afgiftspligtige

grundværdier i de enkelte kommuner. Dette

skøn har kun betydning for tilskuds- og udligningsopgørelsen,

og har således ingen betydning for kommunens faktiske

grundskyld – uanset om kommunen vælger statsgaranti

eller selvbudgetterer. De kommuner, der selvbudgetterer,

skal ved beregningen af udligning af beskatningsgrundlag

anvende de afgiftspligtige grundværdier, som

kommunen har lagt til grund i budgettet for 2010.

Befolkningstal 1. januar 2010

Ved tilskuds- og udligningsberegningen anvendes befolkningstallet,

som opgjort af Danmarks Statistik pr. 1. januar

2010. Ved opgørelsen henregnes personer, for hvilke en

kommune har den generelle betalingsforpligtigelse til folketallet

i kommunen.

Ved den foreløbige opgørelse anvendes et skøn over folketallet.

Indenrigs- og Socialministeriets skøn er baseret

på folketallet 1. januar 2009 (opgjort som antal indbyggere

hvor kommunen har betalingsforpligtigelsen) og den i

Danmarks Statistiks befolkningsprognose (prognose 2009,

30

alternativ 1) skønnede procentvise vækst fra 2009-2010.

Kommuner der "selvbudgetterer" kan anvende et eget

skøn i den foreløbige opgørelse, idet der ved den endelige

opgørelse vil indgå det faktiske folketal pr. 1. januar 2010.

Den gennemsnitlige rejsetid til

2.000 indbyggere

Opgørelsen foretages på grundlag af en beregning foretaget

i 2009 af Skov og Landskab, Københavns Universitet.

Den gennemsnitlige rejsetid for en borger i en kommune

opgøres som borgerens rejsetid til de målt i tid 2.000 nærmeste

medborgere i og uden for kommunen. Rejsetiderne

opgøres ved at gange den gennemsnitlige rejsetid til et

område med 2.000 medborgere med kommunens indbyggertal

pr. 1. januar 2009. Beregningerne af rejsetider bygger

på Danmarks Statistiks opgørelse af natbefolkningen

på 100x100 m kvadratnetceller. Befolkningstallene er påfølgende

aggregeret til knudepunkter i det anvendte vejnet

(VejnetDK). Rejsetiden er opgjort som kørsel i bil, hvor det

antages, at hastigheden følger hastighedsbegrænsningerne.

Ved færgeovergang anvendes en sejltid.

Antal 20-59-årige, der er uden

beskæftigelse, ud over 5 procent

af antallet af 20-59-årige

Opgørelsen foretages ud fra Danmarks Statistiks registerbaserede

arbejdsstyrkestatistik som det største antal enten

pr. 1. januar i det senest opgjorte år eller pr. 1. januar 3 år

forud for dette år. I opgørelsen indgår antal 20-59-årige,

som på optællingstidspunktet var arbejdsløse eller uden for

arbejdsstyrken. I kategorien uden for arbejdsstyrken indgår

de uddannelsessøgende ikke. Ved opgørelsen henregnes

personer til bopælskommunens folketal.

Antal 25-49-årige uden erhvervsuddannelse

Opgørelsen foretages ud fra Danmarks Statistiks opgørelse

pr. 1. januar 2008, der på optællingstidspunktet ikke har

afsluttet længerevarende uddannelse end grundskole eller

har uoplyst uddannelse. Ved opgørelsen henregnes personer

til bopælskommunens folketal.

Beregnet boligstøtteudgift

Opgørelsen sker på grundlag af en af Indenrigs- og Socialministeriet

foretaget standardberegning. I opgørelsen

indgår antallet af udlejede egentlige beboelseslejligheder

samt kollegielejligheder eksklusive andelslejligheder, opgjort

af Danmarks Statistik pr. 1. januar 2008, opdelt i

grupper efter opførelsesår. Hver gruppe indgår i standardberegningen

med en vægt, der fastlægges på grundlag af

Danmarks Statistiks huslejeundersøgelse.

31

Antallet af diagnosticerede psykiatriske

patienter, der i en periode

på 10 år har været i kontakt

med det psykiatriske sundhedsvæsen

Opgørelsen sker på grundlag af data fra Center for Psykiatrisk

Forskning. Kriteriet omfatter personer, der i perioden

1999-2008 har været i kontakt med det psykiatriske sundhedsvæsen.

Dette er defineret ved diagnosekoderne F00-

29.

Antallet af familier i visse boligtyper

Opgørelsen sker ud fra en af Danmarks Statistik foretaget

opgørelse af antal familier, der den 1. januar 2008 bor i

almene boliger, privat udlejning fra før 1920, privat udlejning

med mangler og sommerhuse.

Antallet af børn i familier med lav

uddannelse

Opgørelsen sker ud fra en af Danmarks Statistik foretaget

opgørelse af antal børn mellem 0 og 16 år pr. 1. januar

2008 i familier, hvor den højeste fuldførte uddannelse på

optællingstidspunktet for de voksne er grundskole eller

uoplyst. Ved opgørelsen henregnes børn til bopælskommunens

folketal.

Antallet af personer med lav indkomst

Opgørelsen sker ud fra en af Danmarks Statistik foretaget

opgørelse over antal 18-64 årige i kommunen pr. 1. januar

2008, der i 2007 og i mindst to af de foregående tre år har

haft en disponibel indkomst på mindre end 60 procent af

medianindkomsten på landsplan samt en formue på under

10.000 kr.

Antallet af udviklingshæmmede

og antallet af personer uden for

arbejdsstyrken med øvrige handicap

Opgørelsen sker på grundlag af data fra Sundhedsministeriets

Forebyggelsesregister hos Danmarks Statistik. Kriteriet

er opgjort som antallet af 65 år og derover samt antallet

af 20-59-årige uden for arbejdsstyrken, som inden for

en fem-årig periode fra 2002-2006 er diagnosticeret inden

for sygehusvæsenet med en aktions- eller bidiagnose, som

vil kunne medføre et handicap.

Antallet af indvandrere og efterkommere

Opgørelsen sker på grundlag af en af Danmarks Statistik

foretaget opgørelse af antallet af indvandrere og efterkommere

fra ikke-vestlige lande pr. 1. januar 2009. Ved

opgørelsen henregnes personer til bopælskommunens folketal.

Beregnet antal tabte leveår opgjort

i forhold til den kommune,

hvis indbyggere har den højeste

middellevetid

Opgørelsen sker på grundlag af data fra Statens Institut for

Folkesundhed, Syddansk Universitet. Kriteriet er opgjort

som antallet af tabte leveår i forhold til den kommune, som

over en tiårig periode har haft den højeste middellevetid

hos indbyggerne. Antallet af tabte leveår opgøres som den

højeste middellevetid i en kommune fratrukket middellevetiden

i den pågældende kommune ganget med antallet af

32

indbyggere i kommunen. Forskellen i middellevetider mellem

kommuner opgøres med to decimaler. Middellevetiden

er beregnet som den forventede gennemsnitlige levetid for

en 0-årig i kommune, beregnet ud fra de aldersbetingede

dødshyppigheder.

Den årlige nedgang i befolkningstallet

opgjort over en 5-årig

periode

Opgørelsen foretages som summen af nettofald i en kommunes

folketal fra et år til det følgende for hvert af årene i

perioden 2004-2009, hvor kommunen har haft en nedgang

i befolkningstallet. Ved opgørelsen henregnes personer,

for hvilke en kommune har den generelle betalingsforpligtigelse

til folketallet i kommunen.

Nettodrifts- og anlægsudgifter (budget 2009) 276.999,2 100.134,8

Meropgaver 2009-2010, jf. bilag 1 (2009 pl) 4.389,4 1.586,8

Sum 2009 priser 281.388,6 101.721,6

Sum 2010 priser 290.111,6 104.874,9

33

L 285, 2001 om ændring af lov om social pension 97,3

L 108, 2002 om ændring af lov om byfornyelse 0,9

L 1442, 2004 om ændring af lov om social service 5,0

L 1420, 2005 om ændring af lov om individuel boligstøtte -2,8

L 90, 2007 om friplejeboliger -0,2

L 1588, 2006 om ændring af lov om social pension 0,9

L 1543, 2006 om seniorjob 59,4

L 176, 2007 om ændring af lov om aktiv beskæftigelsesindsats

-1,1

L 559, 2007 om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse

-32,7

L 572, 2006 om ændring af lov om folkeskolen 25,4

Politiks aftale om lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug -0,7

Vejledning om områdeklassificering -0,9

Bekendtgørelse om anmeldelse af jordflytninger -0,1

Bekendtgørelse om kommunens tilskud til brug for dagtilbud -0,4

Overførsel af tilskud til projekter til udsatte grupper 14,4

Kvindekrisecenterpuljen 0,3

Psykiatriaftalen 5,7

Aftrapning af refusionsordning på det tunge sociale område 340,4

I alt (2008 pl) 510,8

I alt (2009 pl) 531,2

L 508, 508, 2007 om ændring af beredskabsloven -150,0

Lov om ændring af lov om almene boliger -0,5

L 447, 2008 om ændring af lov om social service -0,6

L 226, 2008 om ændring af lov om social service -0,1

L 324, 2008 om ændring af lov om individuel boligstøtte -2,7

L 446, 2008 om ændring af lov om social pension -7,3

Efterregulering af L 1442, 2004 -0,1

Lov om ændring af sundhedsloven 1,1

Undersøgelse og behandlingsret i psykiatrien 2,0

Sundhedsstyrelsens vejledning om vederlagsfri fysioterapi -136,4

Pakkeforløb for hjertesygdomme -5,5

34

Psykiatriaftale -0,3

L 104, 2007 om ændring af integrationsloven 0,1

L 311, 2008 om ændring af lov om almen voksenuddannelse 3,0

L 388, 2008 om ændring af lov om friskoler 3,5

L 369, 2008 om ændring af lov om folkeskolen 0,7

L 561, 2007 om ændring af lov om erhvervsuddannelser 8,4

Bekendtgørelse om vejledning af ungdomsuddannelse -23,8

Lov om ændring af lov om åben uddannelse 0,7

Cirkulære om indberetninger om jordforureninger -0,2

I alt (2009 pl) -308,0

I alt (2009 pl) -308,0

Fremadrettet budgetgaranti 2009-2010 1.361,4

Pensionsbidrag til tjenestefrihed til organisationsarbejde 4,5

L 526, 2008 om ændring af lov om lønsumsafgift 67,1

Lov om ændring af momsloven 266,2

L 549, 2008 om ændring af lov om social service 29,0

L 1346, 2008 om ændring af lov om social service (kontaktperson)

10,4

L 315, 2009 om ændring af lov om social service (familievejleder)

5,6

L 490, 2009 om ændring af lov om almene boliger -3,4

L 318, 2009 om ændring af lov om social service (anbringelse)

38,6

L 317, 2009 om ændring af lov om social service (forældrepålæg)

8,5

Undersøgelse af merudgifter til diabeteskost -15,2

L 388, 2009 om ændring af lov om social service (hjælpere) 137,5

L 390, 2009 om ændring af lov om sociale service (madservice)

113,7

Bekendtgørelse om sammenlignelig brugerinformation 0,1

Forårspakke 2.0: Ændret grænse for aftrapning af friplads 185,6

B 1098, 2008 om adgang til tilskud efter sundhedsloven -1,6

Flytning af myndighedsansvar for vederlagsfri fysioterapi 69,3

Finansiering af adgang til sundhedsdatanettet 1,2

L 530, 2009 om ændring af sundhedsloven 11,5

Styrkelse af behandlingsindsats 0,6

Sundhedsstyrelsens vejledning om vederlagsfri fysioterapi 140,6

L 1411, 2008 om ændring af lov om børnetilskud -0,1

L 286, 2009 om ændring af lov om leje af almene boliger 24,2

35

Ændring af bekendtgørelser om anvendelse af elevatorer -7,6

L 1395, 2008 om ændring af lov om arbejdsmiljø 10,3

L 480, 2009 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom 876,2

B 1369, 2008 om en aktiv beskæftigelsesindsats -2,2

L 479, 2009 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

6,9

Landsretsdom om regres -8,5

Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte 10,8

Etablering af et enstrenget beskæftigelsessystem 866,7

L 477, 2009 om ændring af lov om social pension -18,6

L 389, 2008 om ændring af lov om sygedagpenge 35,9

L 1402, 2009 om ændring af lov om vandforsyning 54,0

L 466, 2008 om undersøgelser af miljøskader 0,3

B 165, 2009 om badevand og badeområder -3,4

B 1217, 2008 om batterier 9,3

Ændring af bekendtgørelse om gasmotorer 0,1

Ændring af VOC-bekendtgørelsen -0,2

Efteruddannelse af offentlige ledere 10,0

I alt (2010 pl) 4.295,3

I alt (2009 pl) 4.166,1

Meropgaver i alt 2009-2010 (2009 pl) 4.389,4

36

I det følgende er tilskudsopgørelsen illustreret med en række beregningseksempler for tilskudsåret

2010.

Først er vist et eksempel med Fredericia Kommune, der er omfattet af landsudligningen og

ordningen med tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud. Dernæst er vist et eksempel

med Fredensborg Kommune for så vidt angår hovedstadsudligningen.

Ved Indenrigs- og Socialministeriets beregning af tilskud og udligning indgår mellemresultatet

uden afrunding i beregningerne. Skatteudskrivning, beskatningsgrundlag samt nettodrifts-

og anlægsudgifter er opgjort i hele 1.000 kr. Tilskud og bidrag opgøres i hele 1.000

kr., der er afrundet til et med 12 deleligt beløb. Denne "tolvrunding" sker, fordi beløbene

udbetales over 12 måneder i de såkaldte " 12-delsrater".

I de følgende regneeksempler er mellemresultaterne undertiden vist med to decimaler,

mens selve beregningen er foretaget uafrundet.

37

Beløb i 1000 kr.

1 Kommunens udgiftsbehov 2.715.515

2 Beregnede skatteindtægter 1.884.643

3 Strukturelt overskud (+) / underskud (-):(2)-(1) -830.872

4 Udligningsniveau 58%

5 Udligningsbeløb (3) * (4) * -1: Tilskud (+) / bidrag (-) 481.906

1 Strukturelt overskud (+) / underskud (-) pr. indbygger -16.640 kr.

2 96,5 procent af landsgennemsnitlige strukturelle underskud pr.

indbygger -13.416 kr.

3 Udligningsgrundlag pr. indbygger -3.225 kr.

4 Udligningsniveau 32%

5 Kommunens indbyggertal 49.932

6 Udligningsbeløb (3) * (4) * (5) * -1 51.523

1 Samlet statstilskud, der fordeles efter indbyggertal

jf. tabel 1, pkt. 01

17.742.528

2 Kommunens indbyggertal 49.932

3 Indbyggertal hele landet (tabel 1, pkt. 12) 5.525.850

4 Statstilskud = (1) x [(2) / (3)] = 160.323

Note: Strukturelt overskud er angivet med (+) og underskud med (-) . I udligningsberegningen er tilskud til kommuner

med et strukturelt underskud angivet med (+) og bidrag fra kommuner med et strukturelt overskud er angivet med (-).

Fortegnet vendes således i beregningen.

38

1 Udskrivningsgrundlag 2007, maj opgørelse 2009

(korrigeret for lavere skat på arbejde og forårspakke 2.0) 6.456.511.000 kr.

2 Fremskrivningsprocent 8,80%

3 Fremskrevet grundlag – garanti 7.024.683.968 kr.

4 Statsgaranti 2010 – afrundet 7.024.682.000 kr.

5 Afgiftspligtige grundværdier 2010

Indenrigs- og Socialministeriets skøn, juni 2009

5.885.868.000 kr.

6 9,7 pct. af de afgiftspligtige grundværdier 570.929.196 kr.

7 - afrundet til hele tusind kr. 570.929.000 kr.

8 Samlet beskatningsgrundlag (4)+(7), garantiberegning 7.595.611.000 kr.

9 Skattetryksfaktor (tabel 1. pkt. 21). Indgår uafrundet 0,248123

10 Beregnede skatteindtægter (1.000 kr.) 1.884.643

39

1 Kommunens udgiftsbehov (1.000 kr.) 2.715.515

2 Beregnede skatteindtægter (1.000 kr.) 1.884.643

3 Strukturelt overskud (+) / underskud (-): (2) – (1) (1.000 kr.) -830.872

4 Kommunens indbyggertal 49.932

5 Strukturelt overskud/underskud pr. indbygger -16.640 kr.

1 Samlede nettodrifts- og anlægsudgifter

pr. indbygger (tabel 1, pkt. 13)

52.501 kr.

2 Gns. beregnet skatteindtægt pr. indbygger (tabel 1, pkt. 14) 38.599 kr.

3 Gns. Strukturelt underskud pr. indbygger (tabel 1, pkt. 15) -13.902 kr.

4 96,5 procent af gennemsnitligt underskud (tabel 1, pkt. 17) -13.416 kr.

40

1 92 pct. af udskrivningsprocent for 2009 0,2550 0,2346

2 - 58% af fælles skattetryksfaktor 0,2481 -0,1439

4 I alt – sum 1-2 0,0907

5 Fælles skattetryksfaktor (tabel 1, pkt. 21) 0,2481

Maksimalt udligningsniveau (4)/(5)= 0,36550

1 Faktisk udligningsniveau - tilskud til kommuner med højt strukturelt

underskud 0,32

2 Maksimalt udligningsniveau, jf. ovenfor 0,36550

3 Folketal pr. 1. januar 2010 49.932

4 Strukturelt underskud, tilskud til kommuner med højt strukturelt

underskud -3.225 kr.

5 Overudligningsbidrag beregnes som

[(2) – (1)] x (3) x (4) =

-

Beløb i 1000 kr.

1 Samlet overudligningsbeløb, jf. tabel 1, pkt. 23 2.256

2 Kommunens indbyggertal 49.932

3 Samlede indbyggertal hele landet (tabel 1, pkt. 12) 5.525.850

4 Korrektion overudligning = (1) x [(2) / (3)] =

Tolvafrundet til hele tusind kr.

18

24

41

1.000 kr.

1. Aldersbestemt udgiftsbehov 1.823.190

2. Beregnet socioøkonomisk udgiftsbehov 892.326

1. 0-6-årige 1.1.2010 54.151,56 4.125 223.375

2. 7-16-årige 81.073,78 6.379 517.170

4. 17-19-årige 27.736,48 1.981 54.946

5. 20-24-årige 17.631,97 2.537 44.732

6. 25-34-årige 18.931,61 5.552 105.108

7. 35-39-årige 18.176,31 3.491 63.454

8. 40-64-årige 22.852,90 17.272 394.715

9. 65-74-årige 26.391,48 4.956 130.796

10. 75-84-årige 55.155,15 2.653 146.327

11. 85+årige 119.056,71 986 117.390

Indbyggertal i alt 49.932

12. Rejsetid 386,23 65.186 25.177

Aldersbestemt udgiftsbehov, i alt 1.000 kr. 1.823.190

42

1. Antal 20-59-årige uden beskæftigelse

ud over 5 % af 20-

59-årige i kommunen 0,180 3.812 390.799 0,00176

2. Antal 25-49-årige uden erhvervsuddannelse

0,175 4.623 441.447 0,00183

3. Antal udlejede beboelseslejligheder

0,050 8.737 782.748 0,00056

4. Antal diagnosticerede psykiatriske

patienter 0,050 1.414 145.439 0,00049

5. Antal familier i visse boligtyper

0,150 8.611 732.033 0,00176

6. Antal børn i familier med lav

uddannelse 0,150 1.540 141.837 0,00163

7. Antal enlige over 65 år 0,025 3.721 405.563 0,00023

8. Antal personer med lav indkomst

0,100 920 121.757 0,00076

9. Antal udviklingshæmmede 0,050 553 52.761 0,00052

10. Antal indvandrere og efterkommere

0,025 2.859 353.750 0,00020

11. Antal tabte leveår 0,025 145.797 13.715.451 0,00027

12. Nedgang i befolkningstallet 0,020 0 24.377 0,00000

1,000 0,010003

14. Indbyggertal 1.1.2010 49.932 5.525.850

15. Kommunens andel af indbyggertallet

i hele landet = 0,0090361

16. Socioøkonomisk indeks = (13)/(15) x 100 = 110,69634

43

1. Socioøkonomisk indeks for 607 Fredericia Kommune 1,1069634

2. Gennemsnitligt tillæg pr. indbygger kr. 16.144,00

3. Kommunens indbyggertal den 1.1.2010 49.932

892.326

44

Beløb i 1000 kr.

1 Kommunens udgiftsbehov 2.219.352

2 Beregnede skatteindtægter 2.323.242

3 Strukturelt overskud (+) / underskud (-):(2)-(1) 103.890

4 Udligningsniveau 27%

5 Udligningsbeløb (3) * (4) * -1: Tilskud (+) / bidrag (-) -28.050

1 Samlet statstilskud, der fordeles efter indbyggertal

jf. tabel 1, pkt. 01 17.742.528

2 Kommunens indbyggertal 39.094

3 Indbyggertal hele landet (tabel1, pkt. 12) 5.525.850

4 Statstilskud = (1) x [ (2)/(3) ] = 125.524

Note: Strukturelt overskud er angivet med (+) og underskud med (-), I udligningsberegningen er tilskud til kommuner

med et strukturelt underskud angivet med (+) og bidrag fra kommuner med et strukturelt overskud er angivet

med (-). Fortegnet vendes således i beregning.

45

1 Udskrivningsgrundlag 2007, maj opgørelse 2009

(korrigeret for lavere skat på arbejde og forårspakke 2.0) 6.106.147.000 kr.

2 Fremskrivningsprocent 8,80%

3 Fremskrevet grundlag – garanti 6.643.487.936 kr.

4 Statsgaranti 2010 – afrundet 6.643.488.000 kr.

5 Afgiftspligtige grundværdier 2010

Indenrigs- og Socialministeriets skøn, juni 2009 8.582.693.000 kr.

6 9,7 pct. af de afgiftspligtige grundværdier 832.521.221 kr.

7 - afrundet til hele tusind kr. 832.521.000 kr.

8 Samlet beskatningsgrundlag (4)+(7), garantiberegning 7.476.009.000 kr.

9 Skattetryksfaktor (tabel 1. pkt. 22). Indgår uafrundet 0,310760

10 Beregnede skatteindtægter (1.000 kr.) 2.323.242

46

1000 kr.

1. Aldersbestemt udgiftsbehov 1.603.924

2. Beregnet socioøkonomisk udgiftsbehov 615.428

1. 0-6-årige 1.1.2010 61.942,98 3.383 209.553

2. 7-16-årige 89.957,64 5.754 517.616

4. 17-19-årige 32.413,66 1.511 48.977

5. 20-24-årige 17.760,99 1.246 22.130

6. 25-34-årige 17.807,31 3.128 55.701

7. 35-39-årige 17.796,86 2.693 47.927

8. 40-64-årige 24.028,18 15.125 363.426

9. 65-74-årige 29.369,95 3.903 114.631

10. 75-84-årige 63.053,24 1.734 109.334

11. 85+årige 128.065,19 617 79.016

Indbyggertal i alt 39.094

12. Rejsetid 882,06 40.373 35.611

Aldersbestemt udgiftsbehov, i alt 1.000 kr. 1.603.924

47

1. Antal 20-59-årige uden beskæftigelse

ud over 5 % af 20-

59-årige i kommunen 0,100 2.428 134.732 0,00180

2. Antal 25-49-årige uden erhvervsuddannelse

0,250 2.553 148.588 0,00430

3. Antal udlejede beboelseslejligheder

0,075 5.142 292.980 0,00132

4. Antal diagnosticerede psykiatriske

patienter 0,100 1.032 52.901 0,00195

5. Antal familier i visse boligtyper

0,075 5.403 284.429 0,00142

6. Antal børn i familier med lav

uddannelse 0,250 949 43.467 0,00546

7. Antal enlige over 65 år 0,100 2.580 138.410 0,00186

8. Antal indvandrere og efterkommere

0,050 3.629 186.660 0,00097

9. I alt andel af vægtet kriterier 1,000 0,01908

10. Indbyggertal 1.1.2010 39.094 1.880.954

11. Kommunens andel af indbyggertallet

i hovedstadsområdet

0,02078

1. Socioøkonomisk indeks hovedstadsudligning 91,81822

2. Gennemsnitligt tillæg pr. indbygger kr. 17.145,04

3. Kommunens indbyggertal den 1.1.2010

48

I dette appendiks er vist de tekniske beregningsformler for de dele, som indgår i opgørelsen

af landsudligningen, tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud, hovedstadsudligningen

samt opgørelsen af overudligning, jf. i øvrigt også de foranstående beregningseksempler.

I oversigten over beregningen er der så vidt muligt henvist til tabelgrundlaget

for de data, som indgår i opgørelsen.

Udligningen er baseret på en beregning af den enkelte kommunes strukturelle overskud

eller underskud. Det strukturelle underskud eller overskud beregnes som forskelle mellem

en kommunes udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Det strukturelle

underskud eller overskud er et udtryk for, om en kommune ved en gennemsnitlig skatteprocent

vil få et underskud eller overskud i forhold til det beregnede udgiftsbehov.

En kommunes udgiftsbehov opgøres ud fra et beregnet udgiftsbehov på grundlag af befolkningens

alderssammensætning og den socioøkonomiske struktur i kommunen. Af de

samlede kommunale udgifter henregnes til udligningen i 2010 69,25 procent til de aldersbestemte

udgiftsbehov og 30,75 procent til de socioøkonomiske udgiftsbehov.

En kommunes beskatningsgrundlag opgøres ud fra kommunens udskrivningsgrundlag for

indkomstskat tillagt en nærmere fastsat andel af de afgiftspligtige grundværdier. Andelen af

de afgiftspligtige grundværdier er for 2010 på 9,7 pct. og er fastsat ud fra grundskyldens

landsgennemsnitlige vægt i den kommunale beskatning.

I landsudligningen er udligningsniveauet på 58 procent. Udligningen sker efter følgende

beregning:

Kommunens beskatningsgrundlag

X

Fælles beregnet

skatteprocent _

Kommunens

udgiftsbehov X 0,58

Note: Fortegn vendes i beregningen, så (+) angiver tilskud og (-) angiver bidrag

I hovedstadsudligningen udlignes med yderligere 27 procent. Udligningen sker efter følgende

beregning:

49

Kommunens

Beskatningsgrundlag

X

Fælles beregnet

skatteprocent _

Kommunens

udgiftsbehov X 0,27

Note: Fortegn vendes i beregningen, så (+) angiver tilskud og (-) angiver bidrag

For kommuner med et højt strukturelt underskud udlignes med yderligere 32 procent.

Kommuner med et højt strukturelt underskud er defineret som kommuner, hvis strukturelle

underskud pr. indbygger overstiger 96,5 procent af det landsgennemsnitlige strukturelle

underskud pr. indbygger. Udligningen sker efter følgende beregning:

Kommunens

beskatningsgrundlag

pr.

indbygger

X

Fælles beregnet

skatteprocent

_

Kommunens

udgiftsbehov

pr. indbygger

_

0,965 X

Landsgennemsnitlige strukturelle underskud

pr. indbygger X

Kommunens

indbyggertal X 0,32

Note: Fortegn vendes i beregningen, så (+) angiver tilskud og (-) angiver bidrag

Den fælles beregnede skatteprocent (skattetryksfaktoren), som indgår i både landsudligningen

og tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud beregnes som:

Fælles skattetryksfaktor til landsudligningen =

Samlede udskrivning i hele landet,

(tabel 1, pkt. 10)

Samlet beskatningsgrundlag i hele landet

(tabel 1, pkt. 09)

50

I hovedstadsudligningen beregnes en fælles skattetryksfaktor som:

Skattetryksfaktor i hovedstadsudligningen =

Samlede nettodrifts- og anlægsudgifter i

hovedstadsområdet (tabel 1, pkt. 11)

Samlet beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet

(tabel 1, pkt. 09)

Staten yder årligt et generelt tilskud til kommunerne, En del af tilskuddet går til finansieringen

af hovedparten af landsudligningen, tilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud

samt en enkelt særordning. Efter fradrag herfor fordeles det resterende statstilskud

i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal. Tilskudsformlen

ser således ud:

Kommunens andel af statstilskud =

Kommunens indbyggertal, jf. tabel

3, kol. 10

Det samlede indbyggertal i hele

landet

(tabel 1, pkt. 12)

X

Samlet tilskudspulje der fordeles

efter indbyggertal

(tabel 1, pkt. 01)

I udligningen indgår en overudligningsbestemmelse – et udligningsloft - der skal sikre, at

en kommune højst må aflevere 92 pct. af provenuet af en stigning i udskrivningsgrundlaget

til de kommunale udligningsordninger. Overudligning beregnes med udgangspunkt i kommunens

grundlag for indkomstskatten.

For hver enkelt kommune beregnes et maksimalt udligningsniveau, som udtrykker hvor

meget provenuet af udskrivningsgrundlaget, der kan udlignes, når kommunen højst må

kunne miste 92 pct. af skatteprovenuet ved en stigning i udskrivningsgrundlaget. Overudligning

vil særligt omfatte de kommuner, som har en lav udskrivningsprocent i forhold til

den skattetryksfaktor, som indgår i overudligningsberegningen.

Er kommunens maksimale udligningsniveau mindre end det faktiske udligningsniveau på

32 pct. for tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud og 27 pct. for hovedstadsudligningen,

"rammer" kommunen overudligningsloftet, og der sker derfor en nedsættelse

af udligningen.

51

- Beregning af det maksimale udligningsniveau

Det maksimale udligningsniveau beregnes som:

Maksimalt udligningsniveau tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud =

(0,92 x Ui) – (0,58 x T)

T

Maksimalt udligningsniveau hovedstadsudligning =

(0,92 x Ui) – (0,58 x T)

HT

Idet

Ui = Kommunens udskrivningsprocent for tilskudsåret (idet der for den foreløbige

opgørelse anvendes udskrivningsprocenten for 2009).

T = Skattetryksfaktor landsudligning (tabel 1, pkt. 21, kolonne 1)

HT = Skattetryksfaktor hovedstadsudligning (tabel 1, pkt. 22, kolonne 2)

52

Hvis kommunens maksimale udligningsniveau er mindre end henholdsvis 0,32 for kommuner

med højt strukturelt underskud og 0,27 for hovedstadskommuner opgøres overudligningsbeløbet

som forskellen mellem det maksimale udligningsniveau og det fastsatte udligningsniveau

ganget med den resterende del af det generelle udligningsudtryk.

Overudligningsbeløbet beregnes efter følgende formel for kommuner med højt strukturelt

underskud:

Overudligningsbeløb for kommuner med højt strukturelt underskud =

Maksimalt udligningsniveau

for

kommuner med

højt strukturelt underskud

- 0,32 x Kommunens

indbyggertal

X

Strukturelt underskud

pr. indbygger

i kommunen

-

96,5 procent af

landsgennemsnitlige

strukturelle underskud

pr. indbygger

For hovedstadsudligningen udregnes overudligningsbeløbet efter følgende formel:

Overudligningsbeløb for hovedstadsudligning =

Maksimalt udligningsniveau

i hovedstadsudligning

- 0,27 x

Kommunens

indbyggertal x

Strukturelt overeller

underskud pr.

indbygger i kommunen

53

For kommuner i hovedstadsområdet, der betaler i hovedstadsudligningen, og som er i

overudligning, gælder en særlig bestemmelse i de tilfælde, hvor kommunens beskatningsniveau

er højere end udskrivningsprocenten. I disse tilfælde beregnes et særligt bidragsbeløb,

der skal modsvare den fordel kommunen evt. kunne få ved at sætte udskrivningsprocenten

lavt i forhold til grundskyldpromillen.

Bestemmelsen skal sikre, at hovedstadskommuner, der betaler til udligningen, ikke kan

mindske udligningen ved at fastsætte en høj grundskyldpromille i forhold til kommunens

udskrivningsprocent.

Bidraget beregnes som forskellen mellem det faktisk beregnede overudligningsbeløb, og

det overudligningsbeløbet ville have udgjort, hvis kommunens udskrivningsprocent havde

svaret til kommunens beskatningsniveau.

Rent praktisk vil bestemmelsen træde i kraft for de kommuner, der er i overudligning, betaler

i hovedstadsudligningen og har et beskatningsniveau, der er højere end udskrivningsprocenten.

54

3. Tabeldel

Samletabeller for udligning og tilskud 2010

Tabel 1: Grundparametre 2010

Tabel 2: Beregning af kommunal udligning og generelle tilskud 2010

Tabel 3: Data vedrørende beskatningsgrundlag

Tabel 4.1. Data vedrørende udgiftsbehov i hele landet

Tabel 4.2. Data til sociale udgiftsbehov i hele landet

Tabel 4.3. Data til aldersbestemte udgiftsbehov i hele landet

Tabel 5.1. Data vedrørende udgiftsbehov i hovedstadsområdet

Tabel 5.2. Data til sociale udgiftsbehov i hovedstadsområdet

Tabel 5.3. Data til aldersbestemte udgiftsbehov i hovedstadsområdet

Tabel 6. Overudligningstabel 2009

Tabel 7. Overudligningskorrektion (§ 13, stk. 5)

Tabel 8.1. Strukturelt over- og underskud i landsudligningen

Tabel 8.2. Strukturelt over- og underskud i hovedstadsudligningen

Tabel 9. Tilskud til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder

Tabel 11. Udligning vedrørende indvandrere og efterkommere 2010

Tabel 12. Beskæftigelsestilskud 2010

Tabel 13. Afregning af selskabsskat og fondsskat 2010

Tabel 14. Udligning af selskabsskat og fondsskat 2010

Tabel 15. Folketal til beregning af kommunalt grund- og udviklingsbidrag 2010

Tabel 16. Midtvejsregulering 2009

Samletabel for endelig regulering af udligning og tilskud 2007

Tabel 1. Grundparametre 2007

Tabel 3. Data til opgørelse af beskatningsgrundlag 2007

55

4. Bilagsdel

1. Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til

kommuner, lovbekendtgørelse nr. 561 af 19. juni 2009.

2. Bekendtgørelse af lov om kommunal indkomstskat, lovbekendtgørelse

nr. 725 af 26. juni 2006.

3. Bekendtgørelse af lov om kommunal ejendomsskat, lovbekendtgørelse

nr. 724 af 26. juni 2006.

4. Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud

til kommunerne for 2010.

5. Bekendtgørelse om fastsættelse af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag

for kommuner for 2010.

6. Bekendtgørelse om opgørelse af den kommunale budgetgaranti.

7. Bekendtgørelse om beregningen af det kommunale beskæftigelsestilskud

for 2010.

8. Finansudvalgets aktstykke akt 180 af 19. juni 2009