Grundejerforeningen EGEBJERGLUND-SYD
 

Vil du have teksten læst op? En "oplæser" kan hentes her.

Startside
Bestyrelsen
Naboskab
Sneordningen
Generalforsamlingen
Vedtægter
Beboerannoncer
Historie
Billeder
Links
EjendomsmæglerFAQs

Indbrudsbølge i området

27. marts 2009 12:06

Vi er d.d. blevet vidende om indbrud på Pæremosevej også medio december. Diverse små og letomsættelige værdier er taget.

Fra Hans Christensen, grundejerforeningen Aagesdal, er tidligere modtaget følgende:

"Hej Henrik

 Tidligere på efteråret blev der begået et antal indbrud/eller indbrudsforsøg på Tranemosevej (Rytterhusene).

Den 17. november kl. 1925 havde vi indbrudsforsøg her på Rydtoften nr. 3. – Vi overraskede tyven, da vi kom hjem på cykel. Han forsvandt i fuld fart ud i mørket, efterladende sig et fedt brækjern siddende i terrassedøren. Dette er sendt til søgning af fingeraftryk, og denne sag kører sin gang. Intet signalement på gerningsmanden.

 Søndag aften den 7. december ved 2000-tiden rendte 4 polakker (40-50-årige) rundt i området Aagesdalsvej/Rydtoften og forsøgte angiveligt indbrud i vore huse, idet en af dem gik fra hus til hus på den vestlige del af Rydtoften, en anden gik på samme vis på Aagesdalsvej, mens en vagtpost stod ved hjørnet Rydtoften/Aagesdals og fløjtede div. signaler til de to førstnævnte.

Frækhederne blev for meget for et par af ”Aagesdals” kvikke og modige medlemmer, de henvendte sig til fløjtemanden og forsøgte at forklare ham på dansk og engelsk, at han og hans medløbere var særdeles uønskede her i området. – ”Han forstod ikke noget”, men det lykkedes dog at få jaget de tre ud af området, idet de gik til Dyndsagervej, forfulgt af ”Aagesdal”-folkene. – Her satte de sig ind i en ventende polsk indregistreret personbil, hvori en 4. person sad.  De tog flugten ad Egebjergvej mod vest.  -  Dette forhold er af ”Aagesdal”-folkene anmeldt til vores ”lokale” politi/Vestegnens Politi med reg.nr. på bilen.

 Henrik, du har jo emailadresser på mange i vores område, jeg synes det kan være nyttigt at disse (f.eks. ved videresendelse af denne mail) bliver gjort bekendt med disse oplevelser, især den sidste med polakkerne.  Og her må du naturligvis også gerne sende til ”Aagesdal”-medlemmer!  Vi må jo prøve at naboovervåge hinanden især i denne truede julemåned. – Jeg har desværre ikke reg.nr. eller mrk./farve på den polsk registrerede personbil.   

 Med venlig hilsen

Hans, tlf. 44976048"

Grundejerforeningen Egebjerglund SYD • Pæremosevej 9 • 2750 Ballerup