Forsøg på indbrud

Mandag den 25. januar kl. 1235 blev et forsøg på indbrud i en villa på Egebjergvej anmeldt. To ukendte gerningsmænd var i færd med at brække et vindue op, da de blev opdaget af anmelder. De to gerningsmænd stak af, da anmelder var på vej hen for at se, hvad der foregik. Den ene gerningsmand kørte fra stedet i en sort Toyota varebil mod Skovvej. De to gerningsmænd beskrives som:

A. Mand, 25-30 år. Iført sort jakke og sort hue der var trukket helt ned i panden.

B. Mand. Iført mørk jakke og sort hue.

Politiet modtager gerne oplysninger fra vidner i sagen. Henvendelse kan ske til politikommissær Michael Liebst Sørensen på telefon 72 58 73 55, Borgervendt Gladsaxe, eller på telefon 43 86 14 48.