![]() |
Grundejerforeningen
EGEBJERGLUND-SYD
|
|
|
Grundejerforeningen Egebjerglund-Syd Referat af generalforsamlingen den 29. marts 2005
Godt 30 medlemmer var mødt frem til generalforsamlingen.
Ad 1 Valg af dirigentFinn Jappe blev valgt og startede med at erklære generalforsamlingen for lovligt indvarslet og beslutningsdygtig. Han konstaterede, at materialet var omdelt i overensstemmelse med foreningens vedtægter.
Ad 2 Formandens beretningSe vedlagte bilag her. Under debatten fremkom en række synspunkter på sneordningen, herunder især i forhold til. problemerne i år. Der blev generelt givet udtryk for, at det er en god ordning, som har fungeret fint i mange år, men som er løbet ind i alvorlige problemer efter indkøbet af den nye snemaskine. Den forekommer at være købt for billigt og med et for dårligt udstyr. Af alvorlige problemer i år blev bl.a. fremhævet: · Man ved aldrig om maskinen kommer denne gang eller om man selv skal rydde eget fortov; det virker især molboagtigt, hvis maskinen kommer kort tid efter, at man selv har ryddet eget fortov. · Oftest fører situationen til, at de fleste fortove ikke bliver ryddet forskriftsmæssigt og henligger i mere eller mindre uforsvarlig tilstand i flere dage og uger. · Situationen er i særdeleshed uheldig for skolebørnene om morgenen og for de af medlemmerne, der ikke længere er helt let til bens. Fra bestyrelsens side blev omfanget af sneordningen ridset op (se www.egebjerglund-syd.dk ), og det blev nævnt, at grundejerforeningen i henhold til vedtægterne ikke har sanktionsmuligheder over for medlemmer, der ikke foretager forskriftsmæssig snerydning. Det blev oplyst, at bestyrelsen sammen med repræsentanter for GF Aagesdal er i gang med at få en række forbedringer af ordningen bragt på plads, herunder muligheder for i ekstraordinære situationer som i år at kunne tilkalde en ekstern entreprenør med mere tungt/kraftigt materiel. Det må dog imødeses, at der vil blive tale om en dyrere ordning end nu (se i øvrigt pkt. 4 om finansiering).
Formandens beretning blev herefter godkendt.
Ad 3 Fremlæggelse af regnskab for 2004Det reviderede regnskab blev fremlagt og godkendt. Der blev peget på, at der i det forløbne år er optrådt 2-3 forskellige medlemstal i forskellige sammenhænge. Kassereren oplyste, at dette er rigtigt og beror på et par fejl, men det i dag oplyste, 154 medlemmer, er efterkontrolleret og korrekt. Kassereren redegjorde på forespørgsel kort for nogle enkelte budget- og regnskabsposter og bekræftede herunder, at bestyrelsen i 2005 budgetterer med et mindre underskud. Det er opfattelsen, at flere poster – især sneordningen – varierer så meget fra år til år, at det vil være uhensigtsmæssigt, ja nærmest umuligt, at justere kontingentet hvert år.
Regnskabet blev herefter godkendt.
Ad 4 Forslag fra bestyrelsen og medlemmerDer var fra bestyrelsens side fremsat følgende tre forslag og fra et medlem fremsat et ændringsforslag til det ene, jf. følgende: 1) Bestyrelsen foreslår, at kassereren opkræver kontingentet ved brev til det enkelte medlem med angivelse af foreningens bankkonto uden medvirken fra PBS. Der kan spares ca. 2000 kr. Efter nogen debat og afklaring af nogle detaljer blev forslaget sat til afstemning, hvor det blev vedtaget med samtlige stemmer for og én imod. 2) A) Bestyrelsen foreslår, at der hensættes 50.000 kr. til aktiviteter i forbindelse med Grundejerforening Egebjerglund-Syds 60 års fødselsdag sommeren 2006. B) Et medlem havde stillet forslag om, at beløbet i stedet bruges til de efter bestyrelsens skøn fornødne forbedringer i sneordningen (forslaget kan i sin helhed ses på hjemmesiden). Der blev fremført en række synspunkter til fordel for en forbedring af sneordningen og med hensyn til forskellige festligholdelsesaktiviteter. Det blev bl.a. nævnt, at større udgifter til f.eks. udarbejdelse og trykning af et festskrift kunne undgås ved i stedet at benytte hjemmesiden, således som det allerede er påbegyndt. C) Debatten førte til et kompromisforslag, hvorefter det pågældende beløb af bestyrelsen kan anvendes til såvel forbedring af sneordningen som til f.eks. et festskrift eller andre aktiviteter (principielt med 50% til hver). Bestyrelsen fremlægger nærmere herom på næste generalforsamling. De tre forslag blev herefter sat til afstemning ét efter ét. Kompromisforslaget, C, blev vedtaget med overvejende majoritet. 3) Bestyrelsen foreslår, at sekretæren/webmaster får en årlig telegodtgørelse på linie med formand og kasserer, aktuelt 1.400 kr./år. Forslaget blev vedtaget.
Ad 5 Fastsættelse af kontingentBestyrelsens forslag om uændret kontingent, 200 kr./år blev vedtaget.
Ad 6 ValgFormand: Jan N. Henriksen, Pæremosevej 23, 4465 1391 (genvalg). Ét bestyrelsesmedlem: Henrik Jensen, Pæremosevej 26, 4466 1984 (genvalg) To bestyrelsessuppleanter: Niels H. Damgaard, Torsagervej 3, og Kjeld Guldbrandsen, Torsagervej 9 (genvalg). En revisor: William Bierregaard, Pæremosevej 37 (genvalg). En revisorsuppleant: Knud Nutzhorn, Pæremosevej 15.
Ad 7 Eventuelt
Der blev spurgt til status med hensyn til bredbånd. Bestyrelsen præciserede, at bredbåndsprojektet nu er løftet ud af grundejerforeningens regi. Der er dannet en uafhængig interessegruppe på tværs af grundejerforeningerne i ”det gamle Egebjerg”. Gruppens sammensætning og dens arbejde kan ses på en ”underside” til www.egebjerglund-syd.dk . Grundejerforeningen har således stillet ledig serverkapacitet til rådighed og flere af bestyrelsesmedlemmerne støtter arbejdet aktivt.
Der blev besvaret en række spørgsmål og herunder nævnt bl.a. · Kommunens projekt Ballerup bynet synes under nærmere genovervejelse efter modtagelsen i følgegruppen på mødet den 24. februar (se mere her), idet projektet ikke som varslet var på kommunalbestyrelsens dagsorden i marts måned. · Der ligger i gruppen p.t. to konkrete forslag/tilbud fra Danske Telecom hhv. fra NESA (se mere om mødet den 7. marts her). · Gruppen ser fortsat på mulighederne for at etableret et af beboerne selv ejet net. Ejerskabet vil så blive placeret i en ny forening, hvortil udkast til vedtægter ligger klar, således at en stiftende generalforsamling relativt hurtigt vil kunne afholdes. · Der er meget store forskelle på, hvad de forskellige udbydere tilbyder og på deres priser herfor. Der er også meget store variationer i, hvad husstandene i området har behov for i dag og hvad de betaler hhv. er villige til at betale for nye/bedre tjenester. Nogle har f.eks. relativt billige firmaordninger med hensyn til telefon og Internet, andre er tilfreds med f.eks. et 56 K opkaldsmodem og/eller f.eks. TV kanaler via parabol. · Gruppen ”går efter” primært internetbaserede (konvergens)løsninger, hvor der leveres kabel-TV, telefoni og (hurtigt) Internet til væsentligt lavere priser end dag for langt de fleste husstande. Disse er oftest teknisk fremtidssikrede og har diverse nye tjenester i tillæg, såsom Video on demand (leje af film over internettet), adgang til at gå på nettet samt sende og modtage email fra TV’et, etc. · Der vil formentlig være penge at spare for langt de fleste. Men efter al sandsynlighed kun, hvis vi får etableret et (eller flere) alternativ(er) til de nuværende TDC-ejede kabler (telefon og kabel-TV). · Gruppen har i over et år samarbejdet med repræsentanter for et tilsvarende initiativ i Digterparken. · Der er i gruppen ofte varierende holdninger til de forslag, vi har på bordet. · Men endnu større er usikkerheden om, hvor stor interessen for en eller anden fælles løsning er blandt de ca. 725 husstande, gruppen sigter på. Indlæggene i. Egebjergbladet om at tilkendegive eventuel interesse har indtil nu givet ret lille respons. · Der blev appelleret til, at alle der er interesseret i en løsning, der vil kunne give en besparelse med bedre/flere tjenester (gratis/billig telefoni for eksempel), om at give sig til kende! Skriv til bredbaand@egebjerglund-syd.dk (eller ring til sekretæren). Jo flere, der melder sig, jo stærkere står vi over for udbyderne, kommunen, etc.
Sekretæren opfordrede afslutningsvis til, at medlemmerne ser efter, om de ligger inde med materiale, der synes at burde med blandt det historiske materiale om området og foreningen, som ligger på www.egebjerglund-syd.dk under Arkiv.
___________________________ _________________________ Finn Jappe, dirigent Henrik Jensen, referent |
|
Grundejerforeningen Egebjerglund SYD • Pæremosevej 9 • 2750 Ballerup |