Grundejerforeningen EGEBJERGLUND-SYD
 

Vil du have teksten læst op? En "oplæser" kan hentes her.

Startside
Bestyrelsen
Naboskab
Sneordningen
Generalforsamlingen
Vedtægter
Beboerannoncer
Historie
Billeder
Links
EjendomsmæglerFAQs

 

 

. februar 2005

 

 

INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING

 

 

Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Egebjerglund-Syd torsdag den 30. marts 2005 klokken 20.00 i Fælleshuset, Agernhaven 8.

 

Dagsorden ifølge lovene:

 

1.      Valg af dirigent.

 

2.      Formandens beretning.

 

3.      Fremlæggelse af regnskab for 2005.

Det reviderede regnskab vedlægges.

 

4.      Forslag fra bestyrelsen og medlemmer

Eventuelle forslag fra medlemmerne skal være formanden eller et andet medlem af bestyrelsen i hænde senest den 16. marts 2005.

Bestyrelsen fremsætter to forslag, som er lidt nærmere beskrevet i vedlagte bilag:

1)   Det foreslås, at bestyrelsen i samarbejde med GF Aagesdal arbejder for indførelse af en hastighedsbegrænsning på 40 km/t i området.

2)   Det foreslås drøftet, hvorvidt der blandt medlemmerne er stemning for at igangsætte en proces med henblik på at fastlægge et sæt principper for Godt naboskab.

 

5.      Fastsættelse af kontingent

Bestyrelsen foreslår uændret kontingent (200 kr.)

 

6.      Valg

-     af kasserer: Thomas Seeberg afgår efter tur (villig til genvalg).

-     af to bestyrelsesmedlemmer: Trine Rasmussen og Jørn Ishøi (villig til genvalg) afgår

          efter tur. 

-          af to bestyrelsessuppleanter: Niels H. Damgaard og Kjeld Guldbrandsen.

-         af en revisor: Jørn Steen Jensen afgår efter tur.

-         af en revisorsuppleant:  Knud Nutzhorn (villig til genvalg).

 

7.      Eventuelt

 

…………………..                 

 

Foreningens vedtægter, referater, adresser og numre til bestyrelsen, og andet kan ses på foreningens hjemmeside www.egebjerglund-syd.dk 

 

 

 

På hjemmesiden kan du også læse om sneordningen, ligesom der er en del nyttige links, f.eks. til kommunen. Der er også en del materiale om gamle dage, og vi er fortsat interesseret i mere af slagsen fra medlemmerne.

 

Som sædvanlig vedlægges en medlemsliste, ajourført med nye medlemmer og de ændringer, vi i øvrigt har fået oplyst.

 

Efter generalforsamlingen er foreningen vært ved en bid brød og en dram.

 

Med venlig hilsen

p.b.v.

 

 

Jan Henriksen

 

 

 

P.S.

Send os din emailadresse, hvis vi ikke allerede har fået den.

Vi er nu oppe på at have 65 emailadresser i kartoteket, dvs. vi nærmer os halvdelen af medlemmerne.

Adressen vil ikke blive brugt til at ”spamme”, men alene til lejlighedsvis udsendelse af informationer (indkaldelse til generalforsamling, problemer med sneordningen, indbruds”bølger” i området, etc.).


 

 

Forslag fra bestyrelsen

 

1)  Forslag om at arbejde for indførelse af hastighedsbegrænsning på 40 km/t.

 

Ballerup kommune udgav i september 2005 en Handlingsplan for trafiksikkerhed. Den kan ses her http://www.ballerup.dk/data/370896/6860/Trafikhandlingsplan.pdf  og indeholder flere konkrete tiltag i Egebjerg. En Handlingsplan for trafiksanering skulle så komme i år.

Det skulle dog allerede nu – eller i nær fremtid – være muligt at etablere en 40 km/t zone i et afgrænset område, uden at der stilles samme strenge krav om etablering af trafikdæmpende foranstaltninger som tidligere.

Vi finder, at vejene Snogholmvej, Torsagervej, Lerholmvej, Rydtoften, Sketteholmen, Aagesdalsvej, Birkemosevej, Bøndermosevej og Pæremosevej naturligt vil kunne være en sådan 40 km/t zone.

Vejene ”dækkes” af grundejerforeningerne Egebjerglund Syd og Aagesdal, hvorfor der vil skulle indledes et samarbejde i sagen.

 

2)  Forslag om at drøfte interessen for udvikling af principper for Godt naboskab.

 

Det foreslås drøftet, om der er interesse blandt medlemmerne for at bestyrelsen igangsætter en proces med henblik på at få nedfældet noget skriftligt om Godt Naboskab i foreningens område, og hvad dette i givet fald skulle indeholde.

Det er opfattelsen, at der ikke bør være tale om ”firkantede” regler, der optages i foreningens vedtægter. Sådanne regler vil ikke – eller kun vanskeligt – kunne håndhæves.  Vi forestiller os snarere noget i retning af en slags ”Takt og tone mellem foreningens medlemmer”.

 Udformningen kunne f.eks. gå i retning af følgende:       

·      Vi anvender normalt ikke motoriserede haveværktøjer og støjende maskiner efter kl. 17:00 om lørdagen og efter 12:00 på søn- og helligdage.

·      Vi underretter normalt naboerne, når vi har planer om at holde fester med f.eks. musik og fyrværkeri til ud på natten.

·      Vi tilstræber, at vore husdyr generer naboerne mindst muligt med hensyn til f.eks. gøen og efterladenskaber.

·      Vi …..

Med ordvalg som ”normalt” og ”tilstræber” er forsøgt signaleret, at der skal være plads til undtagelser.

Vi forestiller os, at der i givet fald lægges et udkast på foreningens hjemmeside til kommentering og supplering blandt medlemmerne.

Vi modtager gerne sådanne kommentarer og eventuelt forslag til indholdet allerede nu – f.eks. hvis du er forhindret i at deltage i generalforsamlingen – til post@egebjerglund-syd.dk eller til ét af bestyrelsens medlemmer.

Inspiration kan eventuelt hentes hos en anden grundejerforening i området her http://www.gfskovbo.dk/

Grundejerforeningen Egebjerglund SYD • Pæremosevej 9 • 2750 Ballerup