I sne står urt og busk i skjul
- eller juleferien i Pæremosen
En gang i mellem spekulerer man på, hvorfor man gør det: Går ind i foreningsarbejde og påtager sig et frivillige tillidshverv. Aktuelt er det opgaven som koordinator i den fælles snerydningsaftale som Aagesdal og SYD har indgået, der giver inspiration til denne overvejelse. Det ville have været ulige nemmere at læne sig tilbage og deltage i kværulanternes kor, når ordningen ikke fungerer som forventet.
Men i stedet for kan jeg nu afgive følgende beretning fra snefronten:
2. juledag kørte vor nye snemand den første runde i de første to centimeter sne, og det gik helt efter planen. Natten og morgenen efter væltede sneen ned, og vor snemand startede igen. Han nåede fra Pæremosevej 37 A til 50 meter ned af fortovet på Bøndermosevej. Så røg vinduesviskeren, og i mørke og snevejr med mange parkerede biler, kan man ikke køre uden. Kontakt til mekanikeren, der lovede at tage os som de første, men det blev hen på formiddagen før han fik sig gravet ud fra privatadressens hulvej. Viskeren var fjernet fra traktoren, da han kom for at montere den. Ud i byen for at skaffe en ny. Den blev monteret. Snemanden blev bedt om at genstarte. Han kunne ikke starte, viste det sig, og så var han gået deprimeret hjem uden at give besked til koordinatoren. Jeg ringede noget senere for at høre, hvor han blev af, og fik så først afbuddet, da snemængderne var for store til vores lille traktor. Så kontakt til AT Have og Anlæg Aps, Digterparkens snerydningsordning, der lovede at komme og hjælpe os med sit store grej, når han var færdig i Digterparken. Hen på aftenen kom han med to store maskiner, og skaffede plads de fleste steder, men maskinerne var for store til at passere parkerede biler og chikanerne på Egebjergvej, så han nåede ikke det hele den nat, selvom der kørte to mand i tre timer.
Morgenen efter mødtes jeg med den gamle og den ny snemand for at få traktoren startet. Og den erfarne snemand startede uden problemer. Til gengæld var snemængderne stadig for store til den lille maskine.
Og så meldte den ny snemand, at han meget gerne ville løses fra kontrakten så hurtigt som muligt. Derefter viste det sig, at Juhl Nielsen, der opbevarer vore snetraktor, havde en ældre, større sneslynge stående. Og så gik Jørn Ishøi, der havde indvilliget i at køre et par timer, og jeg i gang med at få den startet. Med stort besvær fik vi belønningen. Og kørte to meter inden den vinge, der skal slynge sneen ud, mistede kontakten med drivakslen. Med mekanikeren som mellemmand lykkedes det så at finde frem til en yngre anlægsgartner i Ballerup, som kunne låne en mindre 4-hjulstrukket traktor hos mekanikeren, så han kunne hjælpe os med resten. Selvom det i mellemtiden var blevet nytårsaftensdag startede han sidst på eftermiddagen og kørte, indtil også den traktor brød sammen - i hydraulikken - inden han nåede hele vejen rundt. Næste dag kom han og tog det meste af resten.
Og så er tøvejret endelig kommet og har hjulpet os med det sidste.
Nu arbejder vi på at ansætte den unge anlægsgartner som ny snemand til at køre vores egen maskine, når den kan klare det, og med mekanikernes maskine, når den er renoveret og klar til nye strabadser.
Men med disse oplevelser med den danske vinter, tør jeg ikke garantere for, at alt går som smurt fremover.
Men jeg kan garantere for, at vi ikke bare giver op. Og Aagesdal og SYD må evaluere og se, om vi finder anledning til at justere vores aftale, eventuelt anskaffe/sikre dispositionsret til noget kraftigere materiel.